Sommerjazz for alle aldre
Jazzfest-Brønshøj-01-34-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bandet De Musikalske Kokke startede festen med at spille for den yngre del af publikum. Foto: Kaj Bonne
Startskuddet til Brønshøj Sommer Jazz lød torsdag i sidste uge i gården ved Kulturhuset Pilegården, og festen fortsatte fredag og lørdag med fine navne, der medrivende spillede og sang jazz for både børn, unge – og de der er lidt ældre. Der blev lukket og slukket lørdag aften med sangerinden Cæcilie Norby.

Brønshøj Sommer Jazz er en årlig begivenhed, som finder sted over 3 dage i hjertet af Brønshøj, normalt på plænen ved Brønshøj Torv, men i år flyttet til gården ved Pilegården på grund udfordringer med COVID-19.

Festivalen præsenterer hvert år 10-15 jazzorkestre, der spiller musik over en bred palette lige fra elektronisk ungdomsjazz til inderlig vokaljazz. Hvert år er der også koncerter for børn. Festivalen består på grundlag af en lang række fonde og private erhvervsdrivende, der støtter musikken og festivalens tilblivelse. Desuden støtter Brønshøj Husum Lokaludvalg og Københavns Kommune.

Under festivalen er det altid muligt at nyde en kold øl, en god kop kaffe og en lækker bid mad fra lokalområdet. Festivalen er normalt en del af Copenhagen Jazz Festival, men er i år rykket til august pga. corona.

Normalt er Brønshøj Sommer Jazz en gratis begivenhed, som man støtter ved at gå i baren. I år var der dog mange ekstra omkostninger pga. corona, og derfor var arrangørerne nødsaget til at tage entré. Det skete dog til gode lokale priser, og børnekoncerter og Ung Jazz var gratis.

Brønshøj Sommer Jazz har til formål at bruge musikken til at skabe kulturel mangfoldighed, diversitet, nysgerrighed og til at udvide horisonter.

Torsdag aften var Abekejser på scenen og spillede ung jazz for de mange deltagere, som ikke kun kunne nyde musikken men også det fine og milde sommervejr. Foto: Kaj Bonne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top