Snublesten til ære for Egon Johannesen
I deres indbydelse til den såkaldte ”snublestens-nedlæggelse” ved indkørslen til Korsager Allé 38 onsdag den 29. juli var arrangørerne så forudseende at sætte et ”ca.” foran klokkeslættet 14.30

I deres indbydelse til den såkaldte ”snublestens-nedlæggelse” ved indkørslen til Korsager Allé 38 onsdag den 29. juli var arrangørerne så forudseende at sætte et ”ca.” foran klokkeslættet 14.30. En lidet genert sky trippede nemlig utålmodigt foroven og lod en lille byge fremskynde begivenheden med to minutter.
Idéen til at mindes en række af nazismens ofre med ”snublesten” opstod hos den tyske kunstner Gunter Demnig, som lagde den første sten i 1992 i Köln – til minde om de mange ofre for Holocaust. Siden er utallige sten lagt for mere specifikt at mindes enkeltpersoner, som nu i Husum for at mindes modstandsmanden og præsten Egon Henry Johannesen, der blev skudt i sin lejlighed på Korsager Allé 38, 1. tv, den 24. november 1944. Vi vil mindes ham med en lille artikelserie, som dog i denne første del vil koncentrere sig om det just afholdte arrangement.
Bag invitationen til snublestens-nedlæggelsen stod Israelsmissionen og Egon Johannesens familie. Hvad den første angår, er der tale om et dansk missionsselskab, der blev stiftet i 1885, og som arbejder for dialog mellem jøder og kristne/muslimer.
Blandt de præcist 50 deltagere i mindehøjtiden var da også Aminah Tønnsen og Bent Blüdnikow, begge kendte forfattere og debattører med udgangspunkt i henholdsvis islam og jødedom.
Efter snublestens-nedlæggelsen, som blev foretaget af en arbejder fra Københavns Kommune, var det dog præster og teologer samt slægtninge til Egon Johannesen, som holdt taler.
Disse blev meget naturligt indledt med en længere redegørelse af Kai Kjær-Hansen, som i årene 1998 til 2015 var formand for Israelsmissionen, og som har beskæftiget sig indgående med den afdødes liv og levned. Egon Johannesen, født i 1918, nåede kun at virke i et års tid for Israelsmissionen, men denne vil aldrig glemme ham for det ultimative offer, han bragte.
Grundet sin tidlige død og korte ægteskab nåede Egon Johannesen ikke at få børn, men i egnen omkring Langå, hvor han blev født, holder hans – i sagens natur – fjerne slægtninge hans minde smukt i hævd.
Tre af dem fortalte både seriøst og sjovt om ham. De fremmødte blev delagtiggjort i et væld af detaljer – ikke mindst om ug-drengens boglige dygtighed sat i relief af, at det lokale fodboldhold ikke kunne undvære ham som målmand.
Trods sin unge alder var han højt respekteret som teologisk forsker, blandt andet i sin samtid rost af den da unge teolog Poul Hartling.
Præsten, forfatteren og forlæggeren Hans Peder Pedersen (født 1953) holdt en smuk tale om sin ”mormors fætter”. Han har således fået fortalt, at da hans mormor, som i 1944 var 38 år, lukkede brevet op om Egons død, blev hun helt ude af sig selv og sagde til sin 6-årige datter: ””Merci, Merci du må aldrig, aldrig fortælle om brevet og om Egons død til nogen, for så kommer tyskerne og tager os!” Så gik min mormor ind i huset og brændte brevet i komfuret, fuld af sorg.”
Derefter fortalte Hans Peder Pedersen om sin mormors og Egons store, fælles interesse: det jødiske folks historie og skæbne – et vægtigt bidrag til viden om Egons indsats, som vil blive bragt senere.
Sammenkomstens dybt alvorlige emne om en utryg tid blev sat i relief af en hjertelig stemning krydret med gemytlighed og godt humør – og et par diskrete politibetjente i behørig afstand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top