Pokalbrag kickstarter IF Stadions sæson
På brutal vis blev IF Stadions sæson stoppet af cornavirussen før tid tilbage i marts. Nu er de gulblusede klar til en ny og spændende sæson

Faktisk sluttede det jo med en sejr over HØJ i netop pokalturneringen, men grundet nedlukningen valgte Dansk Håndboldforbund, DHF, at aflyse den resterende del af turneringen.
Nu er IF Stadion så klar til endnu en pokaludfordring, når man onsdag aften møder Team Sydhavsøerne i netop pokalturneringen.
– Vi har fået tilgang af virkelig stærke spillere, og mødet med Syhavsøerne er den første virkelige test, så vi ved, hvor vi står i forhold til oprykning, som er vores helt klare mål i denne sæson, fastslår IF Stadions formand Allan Juhl Jensen.
Noget kunnne tyde på, at formanden har noget at have sin optimisme i. Hele seks nye spillere er indlemmet i træner Thomas Scchous trup:
Toraldur Kollsker, landsholdsmålmand for Færøerne, Nikolai Fabricius fra Jemløse. Anders Mousten fra Svendborg. Casper Eghøj, retur fra AGF. Casper Skarby fra KSG og Jakob Stork fra HØJ.
Derudover er Rasmus Bjørn returneret til Ajax, mens Frederik Høyer har indstillet karrieren.
IF Stadion indleder sæsonen d. 20. september ude mod TMS Ringsted 2, mens den første hjemmekamp afvikles i EnergiCenter Voldparken-hallen d. 26. september mod Næstved.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top