Heltetræning i Voldparken
Billede-af-Ib-Knudsen.jpg
Ib Knudsen står for træningen af de kommende helte i bydelen. Foto: privat
EnergiCenter Voldparken skal til september danne rammen om Heltetræning for børn og unge i alderen 3-12 år

I denne sæson er temaet Superhelte, og Ib er 24 år og uddannet Heltetræner og det er ham, der skal træne de mange forventningsfulde børn. – Det bliver så spændende, og jeg glæder mig til at bringe Superhelteuniverset ind i Heltetræningen, siger han og fortsætter:

– Jeg er vild med at være Heltetræner, da jeg kan se på de børn, som jeg træner, hvor hurtigt de udvikler sig til at blive mentalt stærke, og hvordan de kommer til at hvile i sig selv.

Heltetræning skal udvikle barnets styrker og hjælper det med at lære nye sider af sig selv at kende, så det kan begå sig og stå stærkt i sig selv. Der bliver lavet en masse øvelser, som udfordrer børnenes heltemod, viljestyrke, nysgerrighed, selvkontrol og vedholdenhed.

– Fra barnsben har jeg danset Break Dance og i 10 år har jeg undervist børn og unge. Min baggrund er helt klart en fordel, da jeg kan bruge min erfaring herfra i Heltetræningen. Mit hjerte har altid været hos børnene, og jeg er vild med at arbejde med dem. Derfor giver det så meget mening for mig at være Heltetræner. Det får mig til at føle, at jeg gør en forskel, fortæller Ib.

Skal kende sig selv
Heltetræningen er opdelt efter børns alders- og udviklingstrin. Forløbet tager udgangspunkt i farver, hvor hver gang har en ny farve der afspejler et temperament. Der arbejdes med en rød-, gul-, grøn-, blå- og sort dag. Efter sort dag kommer anden halvdel af forløbet. Det er 12 gange i alt med afsluttende Heltetest og Heltefest med diplom.

For at blive den hele Helt skal man lære alle sider af sig selv at kende. Det er det børn lærer til Heltetræning. Ny farve er lig med nye aktiviteter. Det er også det, der skal gøre undervisningen sjov og udfordrer børnene.

– Så hvis man har en Helt eller Heltinde, der godt kunne tænke sig at blive Helten i sit eget liv, så står jeg klar som Superheltindetræner med mine magiske kræfter, slutter Ib.

Træningen starter tirsdag den 8. september, kl.15 med de små 3-6 -årige og kl. 16.15 står de store 7-12 -årige klar. Forløbet strækker sig over 12 gange. Man kan melde sit barn til på hjemmesiden www.heltetræning.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top