Det sker i kirken uge 34
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Korstart i Husum og Husumvold
Mandag den 24. august, kl. 16-17 står det på musik, fællesskab og nye venner, når Husum & Husumvold Kirkers Børnekor starter sæsonen i Husum Kirke. Samme dag, kl. 17.15-18.15 er det kirkernes Juniorkor, der starter sæsonen i Husum Kirke. Husumvold og Husum Kirkers fælles korskole har kor for børn fra 0. til 9. klasse, der har lyst til at synge. Korene, der ledes af Christina Schimmell Rindorf, er gratis at være med i og uden optagelsesprøve. Det er glæden ved sangen og musikken, der er i centrum. Korene optræder ved forskellige lejligheder i kirkerne og i byen. Der optages løbende nye børn. Tilmelding til Børnekoret sker på www.husumkirke.dk og www.husumvoldkirke.dk

Vivaldi, Bach og Vierne i Grundtvigs Kirke
Torsdag den 20. august, kl. 19.30 spiller organist Mads Høck sommerkoncert på Grundtvigs Kirkes to Marcussen-orgler. I sommervarmen er der i kirkens enorme rum dejlig svalt, så man kan nyde Vivaldis koncert i d-mol omskrevet til orgel af Bach, Bachs Toccata, Adagio og Fuga, en håndfuld postromantiske stykker af engelske komponister og sluttelig Viernes fantasi over klokkerne i Westminster. Efterfølgende et lille glas under orglet.
Gratis adgang.

Børnegudstjeneste i Husum Kirke
Der er børnegudstjeneste og fællesspisning i Husum Kirke torsdag den 27. august, kl. 17. Den sidste torsdag i måneden inviterer Bettina Birk Jensen sammen med Christina Schimmell Rindorf til gudstjeneste i børnehøjde. Efter gudstjenesten er der fællesspisning.

Læsekreds i Husum Kirke
Onsdag den 19. august, kl. 10-11.30 starter en ny læsekreds i Husum Kirke. Temaet er litteraturen, filosofien og poesien. Sognepræst Iben Hornshøj Sørensen åbner en onsdag i august og oktober (21. oktober) kirkens anneks og inviterer indenfor til en ny læsekreds. Alt det, der læses i denne sæson, kan lånes på biblioteket som bog, lydbog og ebog. Deltagelse er gratis, og ingen tilmelding nødvendig. Yderligere oplysninger på kirkens hjemmeside.

Møde om valg i Husumvold Kirke
Orienteringsmøde om menighedsrådsvalget afholdes torsdag den 20. august, kl. 19 i Husumvold Kirke.

Røverhistorier på Fredagsmødet
Der er ”røverhistorier fra alverdens landeveje” fortalt af eventyrer og foredragsholder Jan Tvernø, ved Husumvold Kirkes Fredagsmøde den 21. august, kl. 14. Man kan bl.a. høre om sikkerhedslandinger i Papua Ny-Guinea, illegale frokoster under ramadanen i Iran, rejser til lande som i realiteten ikke eksisterer, mødet med bjerggorillaer i Uganda samt udmattelse i 7.000 meters højde i Andesbjergene.
Tilmelding på 38 60 90 40.

Korstart for Spirekoret
Husum & Husumvold Kirkers Spirekor starter sæsonen i Husumvold Kirke onsdag den 26. august, kl. 16.30. Koret er for børn i 0.-1. klasse og øver onsdage kl. 16.30. Tilmelding til Spirekoret kan ske på www.husumkirke.dk og www.husumvoldkirke.dk
 
Nye babysalmesangshold
Der er nu åbent for tilmelding til Husumvold Kirkes nye babysalmesangshold, der starter fredag den 28. august, kl. 9.30 og kl. 10.30. Deltagelse er gratis babysalmesangshold, og holdene løber over ni fredage og rundes af med babysalmesangsafslutning lørdag d. 7. november. På hvert hold er der plads til seks babyer og seks voksne.
Christina Schimmell Rindorf er babysalmesangsinstruktør, og det er musik og nærvær til forældre og babyer i alderen 0-9 måneder. Tilmelding sker på www.husumvoldkirke.dk

Gudstjenester uge 34:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 23/8, kl. 10.30:
Bellahøjmesse
v/ Asser Skude

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 23/8, kl. 10:
Højmesse v/ Peter Nejsum

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 23/8, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Bettina Birk Jensen
Torsdag 27/8, kl. 17:
Gud & Gaffel
v/ Bettina Birk Jensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 23/8, kl. 10:
Højmesse v/ Stig Boel

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 30/8, kl. 10.30:
Cafégudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 23/8, kl. 10.30:
Gudstjeneste
v/ Katrine Blinkenberg

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 23/8, kl. 11:
Højmesse
Søndag 23/8, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 23/8, kl. 10:
Højmesse
v/Morten Miland Samuelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top