Allergikere: Mindre græs – flere vilde blomster
Utterslev-Mose-langholmen-03-33-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Langholmen i Utterslev Mose set fra den modsatte side ved Mosesvinget. Foto: Kaj Bonne
Flere kommuner lader græsset vokse frit langs landeveje og på andre offentlige arealer for at give føde og levesteder til insekter

Det er en tendens som følger de senere års stigende fokus på at øge grønne områder og insektfremmende beplantning.
Også i Københavns Kommune som med sin ”Bynatur i København Strategi 2015-2025” har som vision nummer 1 at skabe mere bynatur i København og vision 2 at øge kvaliteten af bynaturen i København.

Lad græsset gro
Strategien nævner, at der skal sikres bedre muligheder for biodiversitet lige som tilgængeligheden for borgerne er en prioritet. Og kommunen får mange henvendelser fra borgere om at lade græsset gro og dermed skabe plads til biodiversitet.
Men højt græs i blomst gør mennesker med pollenallergi syge, påpeger Astma-Allergi Danmark.
– Sæsonen for græspollen er lang og ofte hård at komme igennem for de op mod 500.000 danskere, der lider af græspollenallergi. Allergi over for græs viser sig ved høfebersymptomer, som for eksempel kløende øjne og tilstoppet næse. Når kommunerne lader græsset stå, har det betydning for mængden af græspollen i lokalområdet, og dermed også for pollenallergikernes symptomer, skriver interesseorganisationen.
Men organisationen støtter gerne en styrket biodiversitet, når det ikke er græs i blomst.
– Astma-Allergi Danmark støtter op om at styrke biodiversiteten gennem en øget mængde af vilde markplanter og -blomster på offentlige arealer. En tilgang, der vil gavne både allergikere og bier.

Arbejder mod allergener
I Københavns Kommunes Træpolitik 2018 – 2025 står det beskrevet i princip nummer 5 at man skal ”Have fokus på at plante færre træer der er stærkt allergene i kommunens parker og pladser samt arbejde for, at der i lokalplaner og anlægsprojekter plantes færre træer, der er stærk allergene”.
– Når vi nyplanter træer, er der nogle sorter som vi går udenom. Hvis der alligevel skal plantes birk, er det en ofte steril variant, fortæller beplantningsudvikler i Københavns Kommune, Anna Gerd Skaaning Ellerbæk og fortsætter:
– Når vi har langt græs er målet også at få så mange blomster i græsset og så lidt græs som muligt for at øge oplevelsesværdien og værdien for bestøvere. Det er ikke altid det lykkes, men vi bestræber os på at drifte det så der kommer flest blomster i det lange græs.
På grund af sommerferie har det desværre ikke været muligt at afklare præcist hvordan kommunen arbejder med græs i blomst og allergi i henhold til det.

Mere bynatur på vej
I Brønshøj-Husum er der fire biodiversitetsprojekter på vej og de første er allerede i gang. Gennem sommeren har Utterslev Mose Naturplejelaug samlet frø på overdrevet Langholmen som ligger ved bunden af Holmevej.
De indsamlede frø skal spredes på den holm som ligger overfor Langholmen, Brønshøjholmbakken, fordi miljøet også der er et overdrev, fortæller Anna Ellerbæk.
– Der er samlet frø af alle de vilde blomster som man håber, vil etablere sig der. Det er frø af oprindelige planter og blomster fra før man begyndte at skubbe rundt på jorden i mosen, siger hun.
Ved at indsamle frø på Langholmen og udså dem på Brønshøjholmbakken, er det muligt at understøtte den genetiske biodiversitet i plantearterne, der findes i området og samtidig forbedre levevilkårene for områdets insekter og fugle. I 2020 kan det første område på ca. 0,5 ha (5000 m2) etableres. Området placeres i samarbejde med Utterslev Mose Naturplejelaug så frøene får de bedste betingelser.
Derudover skal det sikres, at der er god variation til hovedstadens fugle som flyver mellem og færdes i både Utterslev Mose og på Amager Fælled.

Fuglekrat
Bevoksningerne i Utterslev Mose og på Amager Fælled har mange steder samme alder og er mange steder meget skyggefulde, hvilket betyder, at bevoksningen ikke tilbyder den variation som mange fugle og insekter trives med. Ved at klippe og beskære buskene i naturområderne, er der mulighed for at give mere lys til jordbunden til glæde for insekter og blomster.
Optrækning og nedklipning af krat i rotation i byens naturområder, med særlig fokus på at fjerne ikke hjemmehørende arter i de våde områder, hvor rydninger vil have særlig gavnlig effekt på dyre- og planteliv. Døde træer og buske efterlades i kvasbunker til smådyr, insekter og svampe.

Brønshøjparken
Brønshøjparken har i mange år levet lidt forsømt men det bliver der taget hul på. Der skal ryddes op, så parken bliver lysnet og tillader at urter spirer frem på jorden. Ved at rydde eksisterende buske og krat med flader af buske, der hverken blomstrer rigt eller har mange bær, vil det være muligt at plante nye småtræer og buske og genskabe en mere naturlig variation i parkens busketter.

Blomster på Frederikssundsvej
Mange bestøverinsekter har brug for blomster for at få føde, der både består af nektar og pollen. Stor tæthed af blomsterressourcer i byen er med til at understøtte bier og insekter. Hvis der vælges blomster fra hjemmehørende arter, vil de understøtte mange flere insekter. Under og omkring byens gadetræer kan nuværende grusarealer plantes til med stauder, der kan levere pollen og nektar til byens insekter. Der afsættes midler til etablering af 10 blomstrende staudebede hvoraf mange er hjemmehørende arter under 10 gadetræer på Frederikssundsvej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top