Madspildsbutik åbner i Tingbjerg
wefood.jpg

Wefood Aarhus, opening day, May 29. 2018

Fra 27. august kan der også handles i Efood i Tingbjerg. Foto: Martin Schubert/Folkekirkens Nødhjælp
Som del af den nye byplanlægning i Tingbjerg kan Folkekirkens Nødhjælp snart slå dørene op til den fjerde Wefood-butik i København. Denne gang på Ruten 6D Københavnerne kan se frem til endnu en Wefood-butik, hvor målet er at bekæmpe madspild og samtidig hjælpe verdens fattigste.

Den 27. august åbner Wefood i Tingbjerg.
Wefood sælger varer, som almindelige supermarkeder ofte kasserer. Varer, der fx har overskredet bedst-før-datoen eller har fejl i emballagen – men varer, som ingenting fejler. Butikkerne drives af frivillige og alt overskud går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande.

– Vi glæder os meget til at åbne Wefood Tingbjerg, så vi står endnu stærkere i kampen mod madspild. Madspild er et stort problem, som rigtig mange gerne vil gøre noget ved. Det er både dyrt, og det er dårligt for klimaet, og samtidig er det med til at skabe stor ulighed i verden. Flere end 800 millioner mennesker sulter verden over, mens vi hver dag smider tonsvis af brugbar mad ud, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.

En af dem, der især ser frem til, at Wefood Tingbjerg slår dørene op, er Gert Korvig, der er leder af den boligsociale indsats i området.

– Wefood er et fantastisk koncept, der passer perfekt til Tingbjerg. Bydelen har en lang tradition for frivillighed, og mange beboere er involveret i sociale aktiviteter, hvis formål det er at give noget videre til andre. Wefood vil medvirke til, at Tingbjerg bliver en åben og grøn boligby, siger Gert Korvig.

Wefood Tingbjerg bliver den fjerde butik i København. Derudover driver Folkekirkens Nødhjælp en stor Wefood-butik i Aarhus, og organisationen er i fuld gang med planlægningen af flere butikker vest for Storebælt.

– Vi modtog sidste år 3,41 mio. kr. fra Salling Fondene, og takket være den flotte donation, kan vi både åbne i Tingbjerg og samtidig udvide med flere butikker rundt om i Danmark. Det er fantastisk at se, hvor mange der bakker op om Wefood, siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.

I dag driver organisationen fire butikker. Wefood Tingbjerg bliver den femte i rækken, og senere på året åbner endnu en butik i Jylland. Blandt de største leverandører til Wefood er Salling Group, Nemlig.com og Mikkeller. Sidste år blev der solgt 250 tons varer i Wefood-butikkerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top