Brønshøj ser fremad
Kevins-mål-til-1-0.jpg
Kevin Bechmann Timms mål mod Brabrand i midtugen var et lille lyspunkt i en ellers trist sæsonafslutning for Brønshøj Boldklub. Foto: Thomas Løser
Det var utvivlsomt med stor lettelse, at Brønshøj Boldklub i weekenden kunne afslutte den forkortede udgave af en sæson, som nok hurtigt går i glemmebogen. Et nederlag på 0-5 til Middelfart blev således det lidet mindeværdige punktum

Som cifrene antyder, var hjemmeholdet suveræne og vandt fortjent. I løbet af kampen gav træner Michael Madsen debut til Tobias Dumanski, Brendon Ziberi og Nicolaj Fallentin. Det skriver BB’s udsendte medarbejder Christian Haslund.

Faktisk var hjemmeholdet allerede tæt på at bringe sig foran efter ni sekunders spil, men afslutningen gik forbi mål.

Det lykkedes dog Brønshøj at holde fynboerne fra fadet i lidt over 30 minutter, men så gik det stærkt: I det 32. minut kom et indlæg indover fra højre side. Her kom Kristian Weber foran Jacques Bang Sørensen og headede hjemmeholdet i front.

Blot tre minutter senere fordoblede selvsamme Weber føringen. Et dårligt udspark af målmand Oliver Lyhne Haslund røg lige ud i fødderne på førnævnte Middelfartspiller, som trak uden om den lange målmand og sparkede bolden i et tomt net.

Godt tre minutter før pausen blev det endnu værre for ”Hvepsene” i det vestfynske. Endnu et indlæg fra fynboernes højre side fandt vej til Emil Lyng, som stod helt fri og kunne heade bolden i mål til pausestillingen 3-0.

Føringen udbygget
Fynboerne skulle endda ende med at udbygge føringen i 2. halvleg. Et kvarter inde i 2. halvleg fandt Casper Johansen, med lidt hjælp fra en Brønshøj-fod, vej til målet, hvorefter der stod 4-0 til hjemmeholdet.

Det skulle også blive 5-0, da Esben Petersen sendte Nicolai Frederiksen i dybden, og selvom Frederiksen havde muligheden for at spille bolden på tværs til en fri Peter Dahl Kristensen, valgte han at afslutte selv. Dette vidste sig også at være en klog beslutning, for målmand Haslund havde ingen chance for at afværge.

Det sluttede med de fem ”baglænsmål”, og træner Michael Madsen kan dermed se tilbage på et forår, som sikkert hurtigt vil blive glemt. I stedet rettes al fokus nu på den kommende sæson. Efter den uafgjorte kamp mod Brabrand tidligere på ugen, må Brønshøj Boldklub nemlig sande, at det kun blev til to point i de seks kampe efter coronapausen.

Som det ser ud nu, skal tre hold øst for Storebælt over i vest-rækken. Om det bliver Brønshøj, afgøres den 3. august, når der trækkes lod om puljefordelingen.
Klubben vil gerne ønske tillykke til FC Helsingør med oprykningen til 1. division, og selvfølgelig en varm tanke til ”lillebror” Husum Boldklub, som i weekenden sikrede sig oprykning til Danmarksserien med en scoring i slutminutterne.
HH

Middelfart – Brønshøj 5-0 (3-0)
Opstilling – Brønshøj:
Oliver Lyhne Haslund – Andreas Christensen, Jacques Bang Sørensen, Jeffrey Ofori, Nicolai Clausen (46. Brendon Ziberi) – Frederik Nørrestrand, Lars Emil Juel Andersen, Dawda Ngum, Victor Koch Hansen (25. Tobias Dumanski) – Mads Rønne (75. Nicolaj Fallentin), Kevin Bechmann Timm
Opstilling – Middelfart:
Casper Radza – Niclas Vemmelund, Martin Conley (79. Thais Damgaard Nielsen), Lasse Thomsen (67. Nicolai Frederiksen), Peter Dahl Kristensen, Kristian Weber (67. Rasmus Fink Hansen), Oliver Schholnik, Emil Lyng (46. Casper Johansen), Nikolaj Hagelskjær, Kristoffer Gjettermann (79. Lucas Møller Jensen), Esben Petersen
Mål:
1-0: Kristian Weber (32.)
2-0: Kristian Weber (35.)
3-0: Emil Lyng (43.)
4-0: Casper Johansen (60.)
5-0: Nikolai Frederiksen (83.)
Advarsler:
Middelfart: Ingen
Brønshøj: Mads Rønne (38.) og Dawda Ngum (83.)
Tilskuere:
164
Dommer:
Lasse Læbel Graagaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top