Ny vej?
Vandtårns-grunden-03-22-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kaj Bonne
Politikerne på Københavns Rådhus har i forbindelse med den såkaldte overførselssag afsat 500.000 kr. til at etablere en ny vej i Brønshøj. Vejen planlægges at gå fra Brønshøjvej og ind på grunden ved Brønshøj Vandtårn og føre hen til 6 parkeringspladser, der skal etableres i tilknytning til det planlagte spejderhus.

Langs vejen, der skal udføres i armeret græs og være belyst, skal anlægges en flisebelagt sti til at køre affaldscontainere fra spejderhytten til Brønshøjvej ved afhentning.

Baggrunden for anlæg af den nye vej er, at det tilsyneladende er opgivet at opnå en aftale om anvendelse af de private fællesveje, der omgiver vandtårnsgrunden på tre sider.

Byggeriet af spejderhuset til Bellahøj 21st Barking skulle med de yderligere kommunale midler og tilladelser nu kunne gå i gang. Spejderne har tidligere haft klubhus på Herbergvejen ved Bellahøj, men dette hus blev revet ned i forbindelse med nybyggeri af boliger. Projektet er fuldt finansieret, og skønnes at komme til at koste i alt 21 mio. kr. Budgettet er sammensat af 9,3 mio. kr. fra Københavns Kommune, 4,5 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden, 4,5 mio. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden, 2,5 mio. kr. fra Knud Højgaards Fond, 0,5 mio. kr. fra mindre fonde, samt spejdernes egen opsparing på 0,6 mio. kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top