Mod erkendelse – om Brødrene Nielsen
BP39-561.jpg
Husum Skole. Foto: kv
Jeg gik på Husum Skole i årene 1955-65. Den åbnede i august 1930 og er i dag berømmet for at være den første aulaskole i Danmark (ifølge jubilæumshæftet 1980). Den store sal dominerer totalt skolens indre – det er som om den helt har skubbet klasseværelserne og de andre rum ud i en udkantstilværelse.

Mindetavlen
Jeg gik på Husum Skole i årene 1955-65. Den åbnede i august 1930 og er i dag berømmet for at være den første aulaskole i Danmark (ifølge jubilæumshæftet 1980). Den store sal dominerer totalt skolens indre – det er som om den helt har skubbet klasseværelserne og de andre rum ud i en udkantstilværelse. To ”monumenter” på væggen i hver sin ende af aulaen rammede landets historie ind. Mod nord, ud mod Karlslundevej, var det Guldhornene, der skabte lidt forvirring i det lille barnesind.

Man fik jo at vide, at de var smeltet om for mange år siden, så hvorfor hang de nu der? Der var slået en lille flis af det ene horn, så lidt gips tittede frem som for at fortælle om en lille hvid løgn. Først efter nogle år gik det op for én, at der var tale om kopier. Mod syd, ved siden af skoleinspektørens kontor hang en mindetavle over tre af skolens tidligere elever, som var faldet under (eller lige efter) Besættelsen 1940-45.

Der var noget mytisk over denne tavle, som gjaldede langt stærkere i ens dæmrende historiske bevidsthed end Guldhornene, men så heller ikke mere – skolegang og fritid havde jo meget andet at byde på. Først mange år efter skulle især et af de tre navne vække min beundring: Aage Nielsen!

Film og bøger
Første gang, jeg for alvor blev opmærksom på Aage Nielsen, var da dansk tv bragte Maj Wechselmanns dokumentarfilm ”Ingen Hamlet på Kronborg i år”, 1986. Filmen er delvist selvbiografisk og bygger på sin skabers nære kontakter til nogle medlemmer af BOPA, den kommunistiske modstandsorganisation.

Jeg husker især interviewene med BOPA-Martin alias Martin Evald Jensen (31/3-1918 – 18/2-1998), hvis gravsted findes på Brønshøj Kirkegård, og Harald Gottlieb Nielsen (5/7-1912 – 5/12-1989), den ældste, men længst levende af de tre Nielsen-brødre – de andre var Kai og Aage.

I filmen udtaler Harald sig især om den tortur med døden til følge, som tyskerne udsatte Aage for i efteråret 1943, og om likvideringen af ham, der havde stukket ham. Filmens titel hentyder til, at man i sommeren 1940 måtte aflyse Hamlet-forestillingen i Helsingør, fordi Danmark var blevet besat. At kun ganske få kender filmen i dag, skyldes dens stærkt kritisk holdning (delvist byggende på faktuelle fejl) til skibsrederen A.P. Møller, og det lykkedes for dennes søn, Mærsk McKinney Møller, at få indstillet al offentlig fremvisning af den i Danmark.

Det kan man da kalde knægtelse af ytringsfriheden! Mere rimeligt var det, eksempelvis inden fremvisning på tv at gøre opmærksom på filmens fejl – så seerne i det mindste kunne stifte bekendtskab med dens øvrige kvaliteter.

Anden gang, jeg blev gjort opmærksom på Aage Nielsen, var da jeg i 2005 læste Peter Øvig Knudsens meget betydelige bog ”Efter drabet – beretninger om modstandskampens likvideringer”, 2001. Bogens første kapitel, ”De første likvideringer” kommer ret omfattende ind på Aage Nielsens død og likvideringen af stikkeren Jens Olsen, som også boede i Husum.

Kendskabet til Brødrene Nielsen kom dog først for alvor på plads gennem min samtale med Spanien-Hans søn Per Petersen under den tidligere her i serien nævnte reception på Arbejdermuseet i januar 2020. Per gjorde mig da opmærksom på en bog redigeret af Albert Scherfig m.fl.: ”Brødrene Nielsen – Breve fra Den Spanske Borgerkrig”, 2014, som godt 70 år efter Aages død satte et smukt minde om de tre brødre (og deres kammerat Spanien-Hans). Som titlen siger, handler bogen hovedsageligt om de fire heltes modige kamp i Den Spanske Borgerkrig, men der er også viet et kapitel om deres indsats under Besættelsen.

Det var oprindeligt meningen, at en del-serie om Brødrene Nielsen skulle følge umiddelbart efter del-serien om Spanien-Hans, men i maj greb fejringen af 75-året for landets ”Frihed & Fred” forstyrrende ind, så læserne først i de kommende uger får lejlighed til at høre om tre brødre, som for alvor ”lod våbnene lyne” – i en god sags tjeneste.

Mindetavlen på Husum Skole. Foto: kv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top