Finder sig selv med malerierne
finder-kunstner-03-26-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Et af Stines malerier forestiller en ælling i en tunnel af lys. Billedet malede Stine i perioden hvor hun skulle bestemme sig for om hun skulle gå efter drømmen om atelier og kunst på fuld tid selvom det var ukendt land. Foto: Kaj Bonne
Stine Juul-Normann har malet i halvandet år. Den oplysning er central i beskrivelsen af den 41-årige mor, kunstner og selvstændig men også benamputerede smertepatient som tager i mod i sit åbne atelier og kunstbutik

Der er to centrale vendepunkter i historien om hvordan Stine Juul-Normann blev selvstændig og kunstner.

Det er 14 år siden, at Stine faldt ned af en trappe og brækkede anklen. 13 operationer og en del fejlslagne behandlinger senere, hvor hendes ankel langsomt forsvandt på grund af infektioner, er Stines ene ben amputeret under knæet og hun har lært at gå på protesen.

Det er halvandet år siden at Stine uheldigvis ødelagde tapetet på væggen bag den kunstige pejs, som hun havde bygget til jul hjemme i sin families stue. Hun besluttede at dække hullet med et vægmaleri.

Arbejdet med vægmaleriet, med høj musik i ørene, gav Stine frihed fra de konstante smerter i det amputerede underben og bivirkningerne som PTSD og depression.
– Min kunst betyder frihed og at jeg har fundet Stine igen. Jeg er ikke bare benamputeret og mor. Jeg er kunster og selvstændig. Jeg har fundet mig selv, siger Stine i mens hun bevæger sig rundt næsten uden at man bemærker protesen, hvor benet var.

Erfaren dame
Det er Stines tredje butik, men det er første gang at hun har sig selv i fokus. Det er nemlig udelukkende hendes egne originale malerier samt et begrænset antal tryk af malerierne som udbydes i kunstafdelingen af butikken. Resten er brugskunst fordi Stine dels selv elsker at indrette og rykke om og dels for at præsentere hendes kunst i et mere hjemligt miljø end der er på et galleri.

– Jeg kan ikke lide gallerier. Jeg vil have et arbejdende værksted. Et afslappet rum hvor almindelige mennesker kan købe originalkunst og hvor der også er råd til at skifte ud. Når man ellers køber originalkunst, er det ofte så dyrt, at man er nødt til at indrette sit hjem efter kunsten og ikke omvendt. Men hvis man laver om i sit hjem så ofte som jeg gør, er der ikke råd til at skifte kunsten ud hver gang, siger hun med et stort, kendetegnende smil.

Vægmaleriet som kickstartede det hele. Foto: Privat

Måske kan jeg noget
Igennem hele januar i 2019 malede Stine på stuevæggen og mærkede hvordan flowet i musikken og kunsten afstressede hendes krop og fik hende til at glemme både smerter og bekymringer.

Da billedet var færdigt lagde hun et foto i en facebookgruppe for kreative. Maleriet fik en stormende positiv modtagelse.

– Det gav mig blod på tanden, så jeg malede et billede mere i samme stil. Det fik også meget ros fra helt fremmede mennesker. Jeg er en person som altid handler, så jeg søgte om at komme med på Art Nordic i marts. Jeg kom ikke med i første omgang, men så havde de et afbud. Hvis jeg kunne producerer 10 malerier på en uge, fortæller Stine.

Art Nordic er nordeuropas største salgs- og kunstmesse og Stine greb chancen. Senere blev hun optaget på endnu en udstilling og ideen om at gøre alvor af de rosende ord tog form. Samtidigt fyldte malerierne hjemmet op hvor der også skal være plads til manden og de to drenge.

Butik i coronatiden
Med en fortid som blomsterdekoratør og indretningsarkitekt, var det nærliggende at se på de ledige lokaler i Brønshøj som kunne bruges som atelier og butik.
– Jeg besluttede at det sidste af min erstatning skulle bruges på noget som var kun for mig. Og det skulle være et lokale.

Hun og manden tog på tur, men inden de havde truffet nogle beslutninger, ramte corona landet.
– Jeg begyndte at bruge instagram rigtig meget og fik også solgt en del der, fortæller Stine om tiden hvor landet var lukket ned.

Den 1. juni åbnede Stine døren op til en nymalet butik med egne malerier på væggene og stort staffeli hvorfra billederne produceres.
– Det går så godt. Jeg tror det er det med at man kan se billederne på væggene i blandt de andre ting. Folk skal bare lige vænne sig til at de altså gerne må tale med mig, når jeg maler og meget gerne spørge og kommenterer på maleriet, slutter hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top