Det sker i kirken uge 25
David-Bendix-Nielsen1.jpg
David Bendix Nielsen. Foto: presse
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Koncert i Husum Kirke
Torsdag den 18. juni, kl. 19 er der symfonisk musik med Ensemble Felix og pianist Frank Jarlsfelt i Husum Kirke. Ensemble Felix spiller en af Joseph Haydns såkaldte parisersymfonier – den med tilnavnet Hønen – samt César Francks skønne Symfoniske Variationer med Frank Jarlsfelt som klaversolist. Fri entré. Der er plads til 50 personer.

A capella i Husum Kirke
Der afholdes koncert søndag den 21. juni i Husum Kirke, hvor kirkens Motetkor synger a capella. Man ser dem ikke så tit – oftest befinder de fem sangere sig på pulpituret oppe ved orglet under gudstjenesterne, eller senest på kirkens videoudgaver af gudstjenester og andagter, mens kirkedøren var lukket. Men denne søndag kan man både se og høre dem, når de til koncerten synger a capella – og fylder kirkerummet med deres unge smukke stemmer. Fri entré. Der er plads til 50 personer.

Børnegudstjeneste
I Husum Kirke afholdes torsdag den 25. juni, kl. 17 børnegudstjeneste over temaet ”EN HEMMELIGHED”. Sognepræst Bettina Birk Jensen holder sammen med børnekorleder Christina Schimmell Rindorf gudstjeneste på børnenes præmisser med fortælling og leg. Efter børnegudstjenesten er der fællesspisning på kirkepladsen. Alt sker selvfølgelig i henhold til sundhedsmyndighedernes anvisninger.

Fredagsmøde i Husumvold
Der er andagt og Fredagsmøde i Husumvold Kirke fredag den 26. juni, kl.14-16. Temaet er ”De asociale: KZ-lejrenes glemte danskere”. Et foredrag ved journalist og forfatter Tim Panduro. Historien om de asociale har i mange år været et glemt stykke danmarkshistorie. Denne fredag skal I høre Tim fortælle – både om enkeltskæbner og om de store linjer, der formede de asociale og vanekriminelles skæbne før besættelsen, under nazisternes herredømme og efter befrielsen.
Tilmelding på www.husumvoldkirke.dk. For spørgsmål i forbindelse med tilmelding, ring til kirkekontoret på 38 60 90 40. Deltagelse er gratis.

På orgel-rejse i Nordamerika
Torsdag den 18. juni, kl. 19.30 spiller David Bendix Nielsen et afvekslende program med musik af blandt andet Bach, Wagner og Dupré. Fælles for stykkerne er måden de bliver spillet på – den amerikanske stil – med monstrøse orgler i indkøbscentre og storladne orkester-transskriptioner.
David Bendix Nielsen debuterede sidste år fra Konservatoriets Solistklasse med en spektakulær koncert i Konservatoriets Koncertsal.
Der er gratis adgang, men kun for 125 personer. Tilmelding på grundtvigskirke.dk

Gudstjenester uge 25:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top