Brønshøj Sommer Jazz genopstår ud af asken på Covid-19
BH_SommerJazz2020.jpg
Festival ved Pilegården i august

– Jeg har forskellige kirkelige – Vi havde booket 11 koncerter til en fantastisk jazzfestival i juli. Så kom Corona og lagde os ned. Festivalen blev aflyst, men blev siden genetableret i et meget lille format. Så åbnede Danmark pludselig op igen, og vi kan nu lave en rigtig jazzfestival. Brønshøj Sommer Jazz bliver i år afholdt på en lidt anderledes måde, men det bliver lige så godt som det plejer, fortæller festivalchef Mai Seidelin.

Festivalen afholdes fra den 13.-15. august i gården foran Kulturhuset Pilegården. Der vil være koncerter for både børn og voksne og musik for enhver smag. Man overholder naturligvis Kulturministeriets Covid-19 restriktioner, så arrangementet bliver knap så løssluppent som sidste år. Men så længe man sidder ned under arrangementet, må der være 500 mennesker til koncert.

– I tillæg til den gode musik, vil der være lækker mad og drikke, præcis som der plejer, siger Mai Seidelin.

– Grundet de mange ekstraudgifter i forbindelse med Covid-19, vil der i år være billetsalg, men vi lover, at det bliver uhyrligt billigt, og at koncerterne for børn bliver gratis. Vi kan allerede nu afsløre at et af festivalens højdepunkter bliver en koncert med Cæcilie Norby lørdag aften. Resten af programmet er i støbeskeen og bliver offentliggjort i denne uge på www.brønshøjsommerjazz.dk og på Brønshøj sommer jazz på Facebook, slutter Mai Seidelin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top