Spanien-Hans (3:3) – Dødsdømt!
Spanien-Hans.jpg
Hans Petersen, tv., sammen med sine tre venner, brødrene Harald (stående), Kaj og Aage Nielsen under en pause i krigshandlingerne i Spanien. De blev alle fire pionerer i KOPA (senere BOPA). Ved bordet ses hunden Strojls, som i god tid begyndte at gø, når der var fly på vej. Mandskabet kunne da gøre sin luftværnskanon klar eller søge dækning. Billedet har en mindre slitage ved Hans Petersens ansigt. Foto: privat
Da Hitlers tropper besatte Danmark den 9. april 1940, var de danske kommunister ilde lidt i befolkningen på grund af Sovjetunionens politik: Indgåelse af Ikke-angrebstraktaten med Tyskland den 23. august 1939 og angrebet på Finland den 30. november samme år.

Med Tysklands overfald på Sovjetunionen den 22. juni 1941 blev de danske kommunister direkte jaget vildt – ikke kun af den tyske besættelsesmagt, men også af danske politikere, som vedtog love i strid med Grundloven og gjorde landet til allieret med Hitler ved oprettelsen af Frikorps Danmark og tilslutningen til Anti-Komintern. Og det danske politi arresterede 300 kommunister (langt flere end tyskerne havde bedt om), hvoraf de fleste blev interneret i Horserødlejren.

Cirka 15-20 kommunister, især tidligere Spaniensfrivillige som Hans Petersen og brødrene Harald, Kaj og Aage Nielsen fra Haraldstedvej 13 i Husum var allerede i efteråret 1941 klar til at udøve illegal virksomhed mod besættelsesmagten – først ved bladvirksomhed og primitive brandstiftelser samt noget senere ved sabotage med ret beskedne sprængstoffer. Først fra 1943 modtog sabotørerne pr nedkastede containere langt mere effektivt sprængstof fra England, eksempelvis ”Nobels Explosive No. 808”.

Med tanke på at en fyr som Knud Børge Jensen (Spræng-Smith) først skulle til at lære det barske håndværk fra bunden, var det af stor betydning, at Hans havde fået et grundigt teoretisk og praktisk kendskab til sprængstoffer i Servicio Espacial Cordes under Den spanske Borgerkrig. Han har helt klart været en meget vigtig sabotør i den gryende kommunistiske modstandsbevægelse – ikke mindst som instruktør for folk som Spræng-Smith!

Desværre førte en stikker og nogle fingeraftryk på en saboteret virksomhed til, at Hans blev arresteret den 30. oktober 1942. Den 12. april 1943 blev han dømt til døden ved den tyske krigsret i Danmark – en sensation fordi Danmark ikke havde dødsstraf. Takket være hans hustrus ihærdige henvendelser til diverse myndigheder og indgriben fra den ellers så udskældte statsminister Scavenius blev dødsdommen ændret til livsvarigt tugthus den 27. april samme år.

Hvor paradoksalt det end kan lyde, så var opholdet i et tugthus i Tyskland intet at regne for en kz-lejr, hvor de brutale folk i S.S. hærgede. Derfor overlevede Hans den ret lange tids trængsler og fik fra maj 1945 et godt liv, hvoraf han de sidste ti år, frem til sin død den 16. juni 1980, boede på Gavlhusvej i Tingbjerg – ikke langt fra sin søn Per i Ruten i samme bydel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top