Bellahøj Kirke låner lokale ud til børneinstitution
Utterslevsalen.jpg
Utterslevsalen i Bellahøj Kirke er lånt ud til en børneinstitution. Foto: Lia Lynge
Børneinstitutions behov for plads kommer frem for menighedens behov, siger formanden for menighedsrådet

I sidste uge startede Bellahøj-Utterslev sogns menighedsråd udlånet af et af Bellahøj Kirkes lokaler til en børneinstitution fra nærområdet.

Her skal 10 børn og 2 voksne fra institutionen være indtil sommerferien. Dette har fået formanden for menighedsrådet, Lis Lynge, til at skrive et åbent brev til kirkeminister Joy Mogensen og spørge om forholdene for kirkens egen menighed. – Hvornår får de mulighed for at komme ind og tænde et lys og bede en bøn? Det er der mange fra menigheden, der dagligt spørger menighedsrådsmedlemmer og præster om skriver Lis Lynge blandt andet i sit brev.

Lis Lynge skriver endvidere, at hun ikke er i tvivl om, at pædagogerne vil have stort fokus på overholdelse af sundhedsmyndighedernes anvisninger, og at kirken meget gerne hjælper børnene og deres voksne med rammer til en tryg hverdag.

– Når nu vi kan skabe rammerne for børnene, hvornår vurderer du – og den øvrige regering og Folketinget – så, at vi kan åbne op for kirken og dens kernefunktioner, og samtidig overholde myndighedernes sundhedsfaglige retningslinjer? Vi vil kunne åbne gradvist. Mange efterspørger muligheden for rum til personlig bøn og det at kunne tænde et lys. De savner også muligheden for at deltage i andagter og gudstjenester. Vi vil kunne fjerne stole i kirkerummet, så der kun vil være stolepladser til det antal, vi nu får tilladelse til at lukke ind, skriver Lis Lynge i brevet til kirkeministeren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top