Vi skal have alle med ud af Coronakrisen
Pia-Olsen-Dyhr.jpg
Pia Olsen Dyhr. Foto: HansZeuthen
Vores samfundsmodel med en stærk velfærdsstat har endnu engang vist sin styrke i denne her Coronakrise. Det har gjort mig meget taknemmelig og bekræftet min tro til et solidt velfærdssamfund, hvor fællesskabet bliver sat øverst.

KRONIK

Af Pia Olsen Dyhr, formand for SF, opstillet og valgt i Brønshøj-kredsen. Bor i Brønshøj

For nylig skrev min kollega Peter Skaarup en kronik her i avisen, hvor han roser det danske sammenhold. Jeg kunne ikke være mere enig. Når krisen rammer – så står vi sammen i Danmark. På tværs af partier, på tværs af landsdele og på tværs holdninger.

Store kriser fungerer som en lup, der fremhæver samfundsmodellers sol- og skyggesider. I USA har tre millioner mennesker mistet deres arbejde på grund af Coronakrisen. Det er en tragedie i sig selv, men den bliver forstærket af, at de fyrede amerikanere ikke blot mister deres levegrundlag. De mister også deres sundhedsforsikring, som for mange er bundet op på deres arbejde. Midt i en verdensomspændende sundhedskrise, forsvinder deres adgang til behandling. Det betyder, at skulle de blive ramt af sygdom, kan de blive forgældet for livet. Mere brutalt bliver det ikke! Ja, selv det at blive teste for corona, kan slå hul i kistebunden.

Herhjemme har vi et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der ikke skeler til hverken titel eller pengepung. Adgangen til sygehuset er ikke betinget af en arbejdsgivers velvilje. Sådan burde det være alle steder. Og vi har et sikkerhedsnet, der sikrer, at hvis man mister sit arbejde, så får man dagpenge eller kontanthjælp, og staten står klar med hjælpepakker til alle de store og små erhvervsdrivende, der ellers risikerer at skulle sende medarbejderne ud i arbejdsløshed.

Fokus på løsninger
Lige fra da Danmark blev lukket ned har jeg været i kontakt med Statsministeren flere gange om ugen. Gennem krisen har jeg været i tæt dialog med de andre partiledere, og politikere fra SF har også været i flittig kontakt med ministrene på deres områder. Det er som bekendt ikke alt, vi er enige om, men vi kan sætte vores uenigheder i bero, når der er brug for det. Vi kan mødes– om det så er fysisk eller over video – for at tale sammen og finde løsninger. Det kan vi, fordi vi har én altoverskyggende fællesinteresse, der trumfer alt andet – at finde de bedst mulige løsninger for hele Danmark. Vi giver køb på lidt af vores eget hjerteblod, velvidende at partilederne fra begge fløje alle sammen gør det samme.

I fagbevægelsen og erhvervslivet sætter man sig sammen omkring et virtuelt bord og finder løsninger, hvor både arbejdsgivere og lønmodtagere giver og får. Hvor vi ikke kun laver politik for erhvervslivet skyld, men også husker, at de arbejdsløse på dagpenge, eller de syge på sygedagpenge, også bliver hårdt ramt af krisen. Jeg er dybt taknemmelig over at bo i et land, hvor der er en åbenhed og parat til at indgå i en dialog og samarbejde for at finde en fælles løsning.

Og at vi har et sikkerhedsnet, der har grebet de titusinder af danskere, der er blevet tvunget i arbejdsløshed som konsekvens af virussen, så de ikke har skulle frygte at flytte familien fra hus og hjem. Desværre viser krisen også, at sikkerhedsnettet efterhånden er hullet. Dagpengene bliver mindre år for år, og selvom vi er lykkes med at forlænge perioden på grund af Coronakrisen, så er den stadig for kort.

En solidarisk vej ud af krisen
Nu skal vi ligeså langsomt i gang med at kickstarte Danmark, og det skal vi gøre ved at skabe gode danske arbejdspladser – og investere i klima og miljø.
Vi skal sikre, at coronakrisen ikke bliver til en dyb økonomisk krise, som får arbejdsløsheden og uligheden til at stige og sætter den grønne omstilling på standby. Vi skal vise, at vi har lært af den mangelfulde krisehåndtering efter finanskrisen i 2008, der bød på et forringet sikkerhedsnet, ringere velfærd og høj arbejdsløshed.

Genopretningsplanen kræver, at vi investerer i en ambitiøs, grøn og retfærdig kickstart af økonomien. Det er gammel økonomisk lære, at når man skal puste liv i økonomien, så skal man føre en ekspansiv finanspolitik, hvor staten pumper penge ud i samfundet. Det er alle partier enige om. Uenigheden kommer, når vi skal finde ud af, hvordan investeringerne skal prioriteres. I SF mener vi, at der skal investeres massivt i velfærd, renoveringer af skole og børnehaver, samt mere personale i daginstitutioner og folkeskoler.

Dertil er tvingende nødvendigt, at vi i den ene krise ikke glemmer den anden. Coronakrisen er den mest akutte krise, men klimakrisen er stadig vores generations største udfordring. Derfor, når økonomien skal kickstartes, skal det gøres gennem grønne initiativer. Investeringer i eksempelvis vindmølleparker, solceller og biogas kan give økonomien et boost og vil samtidig tage os et vigtigt skridt nærmere en bæredygtig fremtid.

Det bliver dyrt, men det vil være helt forkert at bruge det som argument for stramninger, der bare vil gøre krisen dybere. Heldigvis er udgangspunktet meget stærkt – staten har faktisk ikke gæld, men en lille formue og kan låne penge til negativ realrente. Og de menneskelige og økonomiske omkostninger ved en ny økonomisk krise vil være markant større.

Vejen ud af krisen skal være grøn og retfærdig. Coronakrisen skal og må ikke blive en undskyldning for ikke at indføre minimumsnormeringer og skære i kernevelfærden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top