Spræng-Smith – en af sabotagens pionerer (2:2)
Uge-14-P1060780.jpg
Spræng-Smith var et skrivende talent, og Søren Knudsen lader ham komme til orde i sin bog om ham, hvor Spræng-Smith nøgternt fortæller om sabotagen den 30. marts 1943 af Valby Maskinfabrik. Under receptionen den 25. januar 2020 blev hele kapitlet læst op af skuespilleren Claes Bang (stående midt i billedet) , der er gift med Spræng-Smiths datter Lis Kaper Bang. Foto: kv
1943 blev Spræng-Smiths helt store år. Først da det lykkedes modstandsbevægelsen at få fat i 25 kg aerolit under et indbrud i Faxe Kalkbrud i december 1942, kom der lidt fut i fejemøget. I samme måned gik Knud Børge Jensen under jorden.

Sabotagerne i første halvdel af 1943 blev kun en betinget succes. Medlemmerne af KOPA, snart kaldet BOPA, var uden den fornødne militære erfaring, så Knud måtte prøve sig frem – en betænkelig affære, når det gælder sprængstoffer. To sabotager i maj faldt mildest talt komisk ud, måske på grund af defekte lunter til bomberne både mod radiofabrikken Standard Electric og mod jernbanedæmningen ved Tåstrup Station. Men immervæk gik der rygter om, at Knud var lettere bedugget – dog ikke som vi kender Dynamit-Harry (spillet af Preben Kaas) i et par af Olsen banden-filmene.

Knud blev snart en effektiv og respekteret bombeekspert med det attraktive dæknavn Spræng-Smith. Sommeren bød på en række meget vellykkede sabotager: 19. juni: Total ødelæggelse af den kemiske fabrik Simi. 23. juni: Sabotagen mod Glud & Marstrand på Rentemestervej. 25. juli: Sabotage af Citroën-fabrikkerne. Med flere! Dertil bidrog han til befrielsesaktioner og, hvad der er mere tvivlsomt heroisk, en terroraktion mod Kafé Mokka på Frederiksberg, et samlingspunkt for tyske soldater og deres danske sympatisører. En bombe raserede stedet totalt den 27. oktober, dræbte fire og sårede fyrre personer, nogle meget alvorligt. Aktionen var en hævn for, at tyskerne havde torteret Aage Nielsen, en af de tre berømte Nielsen-brødre fra Haraldstedvej i Husum, til døde i Dagmarhus.

Spræng-Smith kom ikke til at deltage i BOPA’s glorværdige dagangreb på og sabotager af eksempelvis Globus den 6. juni og Riffelsyndikatet den 22. juni 1944. Han var (som nævnt i artikelserien den 25. marts) blevet anholdt i januar samme år, hvorefter det frem til april 1945 blev til en ond odyssé af fængselsophold indledt med voldsom tortur: Vestre Fængsel, Schwerin Fængsel i Mecklenburg, Vestre Fængsel igen, tugthuset Dreibergen i Bützow, Landesarbeitshaus i Güstrow, KZ-lejren Sachsenhausen, KZ-lejren Neuengamme og Frøslevlejren, inden den endelige frihed i foråret 1945.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top