Ingen smittede – og ingen adgang
Louise-Mariehjemmet.-01-18-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Plejecenter Louise Marie Hjemmet på hjørnet af Svenskelejren og Degnemose Allé har 40 beboere og omkring 35 ansatte, og også her er hverdagen blevet en anden under den aktuelle corona-krise. Kun beboere og ansatte har adgang til plejecenteret, og avisens udsendte måtte også pænt sætte sig på en bænk udenfor, da de blev modtaget af forstander Sussie Lysholm (tv.) og aktivitets- og omsorgsmedarbejder Linda Gravgaard for at høre om hverdagen for beboere og personale. Foto: Kaj Bonne
Hverken de 40 beboere eller de 35 ansatte på Plejecenter Louise Marie Hjemmet i Brønshøj er blevet smittet med coronavirus – men hverdagen er blevet ændret. Den tætte kontakt mangler

Også på bydelens plejehjem har den aktuelle krise sat sine spor, og det har konsekvenser for både beboerne og de ansatte. – Der er lukket for besøg udefra, heller ikke familie til beboerne kan komme ind, og alle varer og post afleveres ved indgangen. Beboerne skal holde afstand, og ved særlige arrangementer må højst være 10 personer i samme rum, fortæller aktivitets- og omsorgsmedarbejder Linda Gravgaard.

– Det betyder blandt andet, at beboerne så godt det er muligt, spiser i deres egen bolig, og at vores aktiviteter afholdes i mindre grupper eller med god afstand mellem beboerne. Vi prøver at aktivere beboerne så meget som muligt. Vi synger meget, arrangerer quizzer for at træne hjernen og har populære debatgrupper om aktuelle emner med 3-4 deltagere ad gangen, fortsætter Linda Gravgaard.

– Og heldigvis har vi en dejlig tagterrasse med god plads og planter, så det er et yndet sted, når vejret er godt, tilføjer hun.

Mangler den tætte kontakt
– Det er svært for både ansatte og beboere, at vi ikke kan havde den tætte kontakt, vi plejer at have, men det er min opfattelse, at beboerne forstår situationens alvor men har lidt svært ved at forstå den manglende tætte kontakt, siger Linda Gravgaard. En anden ting der ærgrer mange beboere er, at det i øjeblikket ikke er muligt at låne bøger fra biblioteket.

– At vi så heller ikke kan sige noget om, hvor lang tid der går, inden forholdene bliver normale igen, er næsten det værste, tilføjer hun.

Udover at holde afstand og overholde reglerne for god hygiejne for at undgå smitte, er det ikke altid muligt, at personalet er helt tæt på beboerne, men her bruger personalet både visir og mundbind, fx ved tandbørstning eller anden personlig omsorg og pleje – eller hvis en kvindelig beboer gerne vil have lakeret sine negle.

– Vi gør hvad vi kan for at mindske risikoen for spredning af smitte samtidigt med at vi så vidt muligt prøver at opretholde hverdagen, slutter Linda Gravgaard.

FAKTA
I 1973 opførte Typografernes Stiftelse i samarbejde med Københavns Kommune plejehjemmet Degnemosegård. I 2002 overtog Mariehjemmene driften af hjemmet, der skiftede navn til Louise Mariehjemmet.
Louise Mariehjemmet er et friplejehjem tilknyttet Fonden Mariehjemmenes fællesskab.

Louise Mariehjemmet er opkaldt efter Louise-hullet – et lille mosehul i Brønshøjparken. Historien om Louise-hullet er, at en ung kvinde ved navn Louise ved et uheld druknede i mosehullet.

Tilsynsrapport
På et uanmeldt tilsyn på plejecenter Louise Mariehjemmet var vurderingen:
Særdeles tilfredsstillende
Det er tilsynets vurdering, at plejecentret har målrettet fokus på kvalitetsarbejdet, og arbejder systematisk med fortsat udvikling

Aktivitets- og omsorgs-
medarbejder Linda Gravgaard foran Louise Marie Hjemmet. Foto: Kaj Bonne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top