Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?
bha.dk_.jpg
SPONSORERET INDHOLD: Uroen hærger i den globale økonomi. Måske er det et godt tidspunkt at stoppe op og spørge os selv - hvad skal Danmark egentlig leve af i fremtidens økonomi?

I en tid, hvor vi oplever den største finansielle krise siden finanskrisen, rejser der sig en række spørgsmål. Et af dem kunne meget vel lyde – hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

COVID-19 har sat en tyk streg under, at den globale økonomi hænger sammen på kryds og tværs. Derfor er det også oplagt at se nærmere på hvilke brancher, Danmark bør fokusere på, når vi kommer ud på den anden side af krisen. Den internationale konkurrence er hårdere end nogensinde før, og det er derfor vigtigt at fokusere på brancher, hvor danske virksomheder har et forspring.

Robotteknologi
En af disse brancher er robotteknologi. Danmark er med helt fremme, når det kommer til udvikling og implementering af robotter. Et godt eksempel herpå er virksomheden Universal Robots, der blandt andet er kendt for deres cobots – altså ”collaborative robots”, der er designet til at arbejde samen med mennesker. Universal Robots er intet mindre end en sand succeshistorie fra det danske iværksætterland. Virksomheden blev grundlagt i 2005, og blot 10 år senere opkøbt af amerikanske Teradyne for svimlende 285 millioner dollars. Et pragteksempel på, at vi her i Danmark er helt med fremme, når det drejer sig om robotteknologi.

Medinal og pharma
Det samme gælder indenfor medicinal og pharma. Her er listen af danske succeshistorier alenlang. De fleste kender til Novo Nordisk og Lundbeck, der begge er noteret på Københavns Fondsbørs. Novo Nordisk er ikke blot det største medicinalselskab i Danmark, men den største virksomhed samlet set.

Og listen er som sagt lang – der kan i flæng nævnes virksomheder som ALK-Abelló, Ambu, Bavarian Nordic, Genmab, LEO Pharma, Zealand Pharma og en lang række andre virksomheder indenfor industrien. Samlet set hører Danmark til blandt eliten, når det kommer til udvikling af medicin, og de danske medicinalselskaber genererer desuden på masser af danske arbejdspladser.

Grøn energi
I et land som Danmark er det svært at komme udenom grøn energi – og svært at komme udenom branchens flagskib Vestas. Også virksomheder som Ørsted (tidligere DONG Energy), Grundfos og Danfoss producerer energibetonede produkter, og er derfor vigtige for Danmarks satsning på grøn energi. I Danmark er vi kendt for at være på forkant med den grønne omstilling, og klima fylder i det hele taget meget i Danmarks og dansk erhvervslivs bevidsthed. Derfor er det også en oplagt branche at satse på; særligt, når vi allerede har store og vigtige foregangsvirksomheder indenfor denne branche. Håbet er grønt, som man siger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top