Gratis vaccination mod lungebetændelse
Vaccine-COLOURBOX4206851.jpg

Isolated hand in disposable glove making injection with syringe over white background

Til efteråret vil vaccinen blive tilbudt til den brede befolkning, således at alle danskere over 65 år kan få vaccinen gratis hos egen læge, vaccinationsklinikker og apoteker. Foto: colourbox
Et enigt Folketing har besluttet, at alle med kroniske sygdomme og ældre over 65 år skal kunne blive vaccineret gratis mod lungebetændelse

Dette sker som et led i blandt andet at forhindre overfyldte sygehuse i forbindelse med Covid-19. I første omgang gives vaccinen gratis til de mest udsatte risikogrupper, hvilket er personer med kroniske sygdomme over 65 år, særligt udsatte grupper under 65 år og ældre plejehjemsbeboere.

– Hvis man får corona, så er man mere overfølsom overfor andre infektionssygdomme – og det er lige netop, hvad pneumokokker er. Pneumokok-vaccinen beskytter risikogrupper, så de er mindre udsatte. Udover det så er pneumokok-vaccinen også en rigtig god idé, hvis man har en kronisk sygdom og for eksempel har dårlig lunge- eller hjertefunktion. Fordi så er ens krop ikke så modstandsdygtig over for bakterier, så det er et rigtig godt initiativ, at pneumokok-vaccinen nu er blevet gratis, forklarer Torben Mogensen, der er formand for Lungeforeningen.

De sårbare skal vaccineres først
Efter Sundhedsstyrelsens anbefaling skal de første vacciner tilbydes til beboere på plejehjem og lignende boliger og til ældre, der er fyldt 65 år med en kronisk lidelse samt til personer under 65 år, som er i særlig høj risiko for alvorlig pneumokok-sygdom.

Til efteråret vil vaccinen blive tilbudt til den brede befolkning, således at alle danskere over 65 år kan få vaccinen gratis hos egen læge, vaccinationsklinikker og apoteker. Regeringens mål med vaccinationspakken er at nå 75 procents tilslutning for både pneumokok- og influenza-vaccination.

Hvis man er i målgruppen skal man henvende sig til egen læge for at få vaccinationen. Danske lægers Vaccinationsservice tilbyder også vaccinen gratis. Tid kan her bookes online.

Følgende kan p.t. blive vaccineret gratis mod pneumokokker:
Beboere på plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser.
Personer, der er fyldt 65 år med kronisk sygdom fx lungesygdom, hjerte- og karsygdomme og diabetes 1 eller 2 (sukkersyge).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top