Hverdagen på plejehjemmet Louise Marie Hjemmet i Svenskelejren på Bellahøj er også i øjeblikket meget anderledes på grund af coronakrisen, hvor beboere har været isoleret i næsten 5 uger fra besøg udefra af deres familier og bekendte.
– Vi er et hus der elsker liv og glade dage, fester. Dette gav os anledningen til at bruge hverdagen på at forbedre Dronningens 80 års fødselsdag. Vi fik malet en fødselsdagshilsen til Dronningen, og haft musik og sang på vores parkerings plads. John-E-Musik sagde ja til at komme og hygge og spille gratis for beboerne, fortæller aktivitets- og omsorgsmedarbejder Linda Gravgaard.
– På fødselsdagen fik vi en dejlig lagkage, og det var en fantastisk skøn eftermiddag – et lyspunkt for alle midt i disse corona tider, tilføjer Linda Gravgaard.

Beboerne ville også fejre fødselsdagen. Foto: privat

Fødselsdagen blev blandt andet fejret med kage til alle.
Foto: privat