Knud Børge Jensen (1918 – 1990) fik sit heroisk klingende dæknavn ”Spræng-Smith” på grund af sin meget tidlige og dristige indsats som selvlært bombeekspert i den gryende kommunistiske modstandsbevægelse 1941-43. Han blev både født og døde på Frederiksberg, men indimellem kom han viden om – januar 1944 til april 1945 på steder han nok havde været foruden.
Søren Knudsen indleder sin bog om Spræng-Smith med en sand appetitvækker i form af hans og fire andre sabotørers anholdelse den 12. januar 1944 på Café Oehlenschläger (i dag: Café Phenix) på Frederiksberg, fulgt af fængsling og tortur i Dagmarhus.
De næste kapitler kommer ind på Knud Børges ret så brogede barndom og hans meget bevidste ungdom: Udlært blikkenslager med boglige interesser og medlemskab af Danmarks Kommunistiske Parti allerede som 16-årig.
Grundet ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen den 23. august 1939 og sidstnævntes overfald på Finland den 30. november samme år blev kommunisterne endnu mere upopulære i den danske offentlighed end før. Denne tilstand vendte brat den 22. juni 1941 med Hitlers overfald på Sovjetunionen og anholdelsen af flere hundrede kommunister i Danmark.
DKP gik under jorden og begyndte i foråret 1942 så småt at udføre sabotage – til at begynde med i form af brandstiftelse og bomber lavet af ret beskedne sprængstoffer. Det var her den bevidste og modige kommunist og fingersnilde blikkenslager Knud Børge Jensen kom ind i billedet – via sin forbindelse med en række spaniensfrivillige, som få år forinden havde kæmpet mod general Franco i Den spanske Borgerkrig: Brødrene Harald, Kaj og Aage Nielsen fra Haraldstedvej i Husum, deres ven
Hans Petersen og vennen Villy Olsen.
Sidstnævnte – kaldet ”Hele Danmarks Olsen” – har om en af de første spæde aktioner, april 1942, fortalt, at han sammen med tre kammerater brød ind i et skrædderi, der leverede uniformer til tyskerne, hvorefter de overhældte symaskiner og uniformer med benzin og satte en tændstik til, hvortil han erindrer: ”Sekunder efter flammede det op. Fabrikken brændte helt ned, mens vi cyklede hjem til Brønshøj.”