Sov godt hos SengeSpecialisten i Brønshøj
Sengespecialisten.jpg
Grundlægger Jørgen Staal (th) og butikschef Dieter Funck (tv) glæder sig til at tage imod kunder på Frederikssundsvej 272A i Brønshøj. Foto: Henrik Hvillum
I fredags, den 6. marts, udvidede SengeSpecialisten butiksføljetonen med en ny butik i Brønshøj

SengeSpecialisten har allerede 14 butikker på Sjælland og med det nyeste skud på stammen får kunderne på Sjælland nu mulighed for at købe Premium senge hos SengeSpecialisten i Brønshøj.

Butikken ligger på Frederikssundsvej 272A, og den har en optimal placering i byen, hvor der før har været tæppebutik.

Lokalerne er indrettet efter SengeSpecialistens nye butikskoncept, hvilket giver den en stemningsfyldt og luksuriøs atmosfære. Kunderne kan med god grund se frem til en butiksoplevelse ud over det sædvanlige.

De ansatte, naturligvis kaldet sengespecialister, gennemgår et omfattende seks måneders oplæringsforløb, så de på bedst mulig vis kan rådgive og vejlede kunderne om køb af den helt rigtige seng.

Kunderne bliver mødt med spørgsmål om højde, vægt, alder, eventuelle skavanker (oftest ondt i ryggen) og andre særlige behov i forbindelse med deres søvn, inden man i fælleskab finder det helt rigtige produkt.

Den rette beliggenhed
Med den rette beliggenhed og den rette butikschef er der store forventninger til den nye butik i Brønshøj. Man kan nemlig også præsentere en garvet sengespecialist, der nu bliver butikschef i Brønshøj, i form af den erfarne Dieter Funck.

– Jeg er utrolig stolt over at blive butikschef i Brønshøj, og sammen med min kollega Karsten Eriksen har vi tilsammen over 25 års erfaring i branchen. Vi er et rigtig godt team, der står klar til at vejlede de nye kunder i Brønshøj, siger Dieter Funck.

De små detaljer afgører et godt køb
Sengespecialistens spidskompetence er, at de ansatte er gode til at afdække kundernes behov, så de får den bedst mulige søvn.

Det er især sengen og madrassens hårdhed, der er nøglen til et godt køb. Og generelt er det de små detaljer, der afgører, om man kommer hjem med den helt rigtige seng.
– Vi underviser vores personale i at afdække folks behov. Vi kan ikke helbrede vores kunders skavanker, men vi kan sørge for, at de får det rigtige sengeleje. Vi mennesker ligger trods alt godt og vel en tredjedel af livet i sengen, og så er det ret vigtigt, at vi sover godt, understreger SengeSpecialistens grundlægger Jørgen Staal i forbindelse med åbningen.

Den billigste seng i sortimentet koster ca. 6000 kr., mens den dyreste koster omkring 100.000 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top