Fællesspisningen er blevet en fast tradition i Brønshøj-Husum, og EnergiCenter Voldparkens ansatte og frivillige har siden 2014 afholdt 20 folkekøkkener om året.
Folkekøkkenet er imødeset med stor forventning af mange lokale beboere. – Det er ret fantastisk, hvordan ansatte og frivillige formår at bespise over 200 gæster pr. gang i super god stemning, siger Simon Glode Ekkelund, hvis familie er stamkunde i folkekøkkenet.
Det Økologiske folkekøkken er med til at samle mennesker fra lokalområdet, og Folkekøkkenet bliver ved med at trække nye gæster til. ‘
– Når du er ny i bydelen, så er det en god måde at udbygge dit netværk, siger Mads Faber Henriksen, som er leder af Frivilligcentret på EnergiCenter Voldparken.