Månedens Kurv er en håndsrækning til alle
Maria-Husum-Kirke-10-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Diakonimedarbejder, Maria Sandborg-Olsen med en kurv foran Husum Kirke. Foto: Kaj Bonne
Husum og Husumvold Kirker indsamler og uddeler dagligvarer som mad på dåse, rengøringsartikler og shampoo til alle mennesker fra bydelen, som har brug for det

De to kirker Husum og Husumvold har ved diakonimedarbejder, Maria Sandborg-Olsen som tovholder, så stor succes med uddelingen af Månedens Kurv, at kirkerne op til tre gange om ugen giver to fyldte indkøbsposer med dagligvarer til mennesker i bydelen, som har ansøgt om at få hjælp.

Uddelingen af indsamlede dagligvarer er en af de få i hovedstadsområdet og mange spørger Maria hvor der ellers deles ud på den måde. Desværre kender Maria kun til de tre andre steder ved hovedstaden.

– Der er folk som spørger mig om det nytter noget. Men man kan jo håbe på – og jeg er ret sikker – på at det gør en forskel, siger Maria, efter at hun har budt på kaffe i Husum Kirkes anneks. Lokalet bliver også brugt til samtale-café hvor deres øves dansk, sorggruppe og en social café, hvor alle kan hygge med andre over en kop kaffe og måske et brætspil.

For det er nemlig Marias job at lave fællesskabende og sociale arrangementer i en kirkelig kontekst som diakonimedarbejder.

God oplevelse
En anonym modtager af Månedens Kurv flere gange har fortalt til Maria, at indholdet i poserne føles som om, at der er nogen som har været nede i forretningen med indkøbsedlen.

– Det er en kæmpestor hjælp at få en pose forærende, når de måneder, som er ekstra stramme, kommer. Det kan være svært, når man er alene med børn, siger vedkommende.
De fleste modtagere er i en situation som denne person her. Enlige forsørgere eller mennesker som er helt alene. Kendetegnene er også at de oftest er på overførselsindkomst.

– Det er sådan en god oplevelse, når man kommer over i kirken for at modtage en pose. Personalet er imødekommende og søde. Jeg har to veninder som også modtager mad fra kirken og vi er alle sammen glade for det, fortsætter vedkommende.

Netop hvordan det skal føles, at modtage hjælp fra kirken, er et vigtigt emne for Maria.

– Der er nogle livsvilkår, som jeg ønsker at forandre. Så er der andre som arbejde med det politisk, og jeg gør dette, fortæller Maria om sin motivation.
– Jeg ønsker at skabe håb i menneskers liv. Jeg vil gerne give dem et lysglimt til at overskue hvordan de kan forandre deres liv og en tro på at tingene kan ændre sig.

Mange vil hjælpe
Månedens Kurv startede i 2018 hvor der var stort fokus på effekterne af kontanthjælpsloftet. Maria regnede med at det blot skulle være et lille projekt og en portion dagligvarer som kunne uddeles månedligt.

Men både lysten til at fylde i de kasser som står i kirkerne og hos de lokale samarbejdspartnere og behovet for at modtage, var og er så stort, at den månedlige håndsrækning foregår to til tre gange om ugen nu.

– Jeg blev virkelig overrasket over hvor mange mennesker som ville hjælpe med enten varer i kasserne eller med overførsler på Mobile Pay, fortæller hun – og fortsætter
– Og jeg blev lige så overraket over hvor stort behovet er for at ansøge om og modtage hjælp. Det er jo ikke noget man bare gør.

Lokal hjælp
En af dem som har støttet fra starten er Randi Anholm.

– Jeg støtter fordi det ikke bare skal handle om at overleve, men om at leve. Jeg tænker ikke at det er pasta til 5 kroner som er problemet, men de ting, som vi andre bare køber, men som jo faktisk er luksusvarer, siger hun.

En af de ting som modtagerne efterspørger i poseren, er figenstænger til madpakken, så der er nogenlunde samme indhold som i de andre børns.

– Jeg kan også godt lide tanken om at det er lokale familier. Man skal også støtte nødhjælpsarbejde og sådan, men det betyder noget for mig er, at det kan tænkes, at vi hjælper et barn fra min søns klasse eller min datters børnehave, siger hun og forklarer, at hun overfører 100 kroner hver måned i forbindelse med familiegudstjeneste.

Der står kasser som modtager dagligvarer med lang holdbarhed og andre dagligvarer her:
Husumvold Kirke
Husum Kirke
Daginstitutionen Fuglereden
Husum Skole
Husum Menighedsbørnehave
Husumvolds Menighedsbørnehave
Det er også muligt at sende penge via Mobile Pay i stedet. Så køber medarbejderne ved kirken friske varer som grønt og brød. MobilePay: 43129

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top