Læs og lyt til litteratur
Bog.jpg
Man behøver ikke at gå på biblioteket for at gå på biblioteket. Det kan klares fra sofaen. Foto: ef
Der kan hentes mange oplevelser på nettet – selvom biblioteket fysisk er lukket

Hele landet er påvirket af corona-pandemien, og mange holder sig inden døre. Københavns Biblioteker er også lukket p.t., men både børn og voksne har stadig mulighed for at få gode læse- og lytteoplevelser hjemmefra. Alle kan låne e-bøger og lydbøger fra eReolen, hvor Københavns Biblioteker har hævet kvoterne for lån.

Via biblioteket har man adgang til eReolen, som indeholder over 46.000 e-bøger og 17.000 netlydbøger og 700 podcasts fra alle danske forlag. Frem til foreløbigt den 29. marts er lånekvoten forhøjet til 5 e-bøger og 5 netlydbøger.

Man kan også bruge eReolen GO!, som er et særligt univers for eReolens børne- og ungdomstitler. Her finder man over 16.000 e-bøger, 6.000 netlydbøger og 100 podcasts.
Søger man engelsksprogede, digitale titler, kan man bruge eReolen Global, der har et stort udvalg af skønlitteratur og faglitteratur på hjemmesiden og appen Libby. I København er der endda ekstra meget fantasy nu til både nye og garvede læsere af genren.

Hvis man er interesseret i at læse aviser og magasiner henvises til Pressreader, som indeholder over 7000 udenlandske aviser og magasiner online. Aviserne og magasinerne er fra 120 forskellige lande og på 60 forskellige sprog. Man kan også bruge RBdigital, som giver adgang til et stort antal engelsksprogede e-magasiner, samt et mindre antal danske e-magasiner. Begge e-materialer kan man via hjemmesiden bibliotek.kk.dk frit benytte hjemmefra.

eReolen:
eReolen, bibliotekernes e-bøger og netlydbøger: https://ereolen.dk/

eReolen GO!, e-bøger og netlydbøger til børn fra bibliotekerne: https://ereolengo.dk/

eReolen Global, udenlandske e-bøger og netlydbøger fra bibliotekerne: https://ereolenglobal.overdrive.com/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top