Julie Sass er en meget anerkendt dansk kunstner, som er uddannet både på Det Kongelige Danske Kunstakademi og på New York University. Hun har blandt andet et værk hængende på The Metropolitan Museum i New York.
Julie Sass udsmykker tre trapperum på Nørre Gymnasium, og det sker i forbindelse med en omfattende renovering af trapperne. Julie Sass har bestemt alle farver på væggene og linoleum på gulve, trin, gelænder mv. Hun arbejder lige nu på de tre store malerier på rummenes endevægge. Hun har ladet sig inspirere af husene omkring Nørre Gymnasium: de gule huse, de blå altaner og mange grå flader.
– Med disse værker afrunder Nørre Gymnasium en meget omfattende renovering af skolens indre. Kunsten har overalt fået en fremtrædende betydning, hvad der gør hverdagen inspirerende for personalet og for skolens elever. Jeannette Ehlers fra Statens Kunstfonds Legatudvalg er begejstret for projektet og fortæller, at der er en stor efterspørgsel på kunst fra uddannelsesinstitutioner og at det er noget, som fonden bakker fuldt op om, siger rektor på Nørre G, Jens Boe Nielsen.