Rock, powerblues og lysshow på syre
Astrohatch_presse.jpg
Guitaristen Claus Bøhling var bosat i England, dengang den engelske folkesanger Donovan skrev hittet Hurdy Gurdy Man til Claus’ band af samme navn. Han er også kendt for sit guitarspil i kultbands som Secret Oyster og Elektrum. Foto: Pressefoto.
Der venter en totaloplevelse af rock og powerblues tilsat syrelys, når mesterguitaristen Claus Bøhlings går på scenen med sit nye band Astro Hatch i Kulturhuset Pilegården tirsdag den 3. marts kl. 20

Som publikum kan du se frem til at få bombarderet sanserne med lyd og lys, når Astro Hatch giver koncert denne aften. Med koncerten markerer bandet samtidig udgivelsen af deres nye livealbum, som blev optaget for præcis et år siden på samme scene. Repertoiret byder på helt nye kompositioner samt numre fra det nye album.
Til at fuldende oplevelsen skaber Frank Hindsberg en lysoplevelse i verdensklasse. Han har arbejdet med lysshows siden 60’erne og har videreudviklet kunsten at lave syrelys med digitale redskaber.

Billetter fås på pilegaarden.kk.dk. Koncerten er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top