Lokal designer udstiller
foto_plus_værker_Mette_Lindholm_Fedders.jpg
”Jeg laver digital kunst trykt på kunstpapir - det vil sige, at et billede er mit lærred og mine pensler er PhotoShop og InDesign, forklarer Mette Lindholm Fedders, som også står bag firmaet GraphicARTcph. Foto: Presse
Mette Lindholm Fedders fra Brønshøj er grafisk designer. Fra onsdag d. 4. februar kan man se hendes nye udstilling i Kulturhuset Pilegården.

Udgangspunktet kan være billeder taget i naturen, et foto hun selv har taget, et som hun har fået foræret af venner, eller et som hun selv har købt. Derefter starter en grundig og fantasifuld bearbejdning, der munder ud i et resultat, som har bevæget sig milevidt fra udgangspunktet.

-Når jeg sidder med et billede, lader jeg mine tanker flyde og de grafiske former og effekter kommer af sig selv. De ligger allerede i billedet, jeg skal bare hente dem frem, forklarer hun og fortsætter: Det er vigtigt for mig, at beskueren får en oplevelse af, at værkerne er et lille kunstværk og ikke en plakat.”, siger hun i en pressemeddelelse.

Udstillingen kan ses hele februar indenfor Café Pilens åbningstid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top