Flytning af kulturhus
Vores velformulerende lokale skribent Kaare Vissing har på fremragende vis skåret det ud i pap i sin kronik ”Altid det modsatte - i fremskridtets navn.

Af Olaf Norup, Brønshøj Kirkevej 3

Vores velformulerende lokale skribent Kaare Vissing har på fremragende vis skåret det ud i pap i sin kronik ”Altid det modsatte – i fremskridtets navn.

Vi har i Pilegaarden et fantastisk velfungerende kulturhus med plads til alle relevante aktiviteter. Og så bruger man i argumentet for flytningen, Gud hjælpe mig, at kulturhuset vil komme tættere på Brønshøj Torv. Jo da – en kendsgerning på 150 m.

Jeg har netop her i bladet læst om en stigning i brugen af lattergas – kan det mon også have noget med dette at gøre.

De der argumenterer for denne flytning er måske ikke helt klar over hvor vidtspændende husets aktiviteter er. I baghaven afholdes der om sommeren 3 jazzkoncerter arrangeret af den lokale JazzPetanqueKlub med over 300 tilhørere og hvor der er ofret mange penge på en overdækket scene.

I baghaven er der også en Petanquebane, hvor den lokale klub mødes hver tirsdag om sommeren og har gjort det i mange år. Inden døre er der også koncerter hele året rundt og en masse andre aktiviteter som der ikke vil være plads til på den gamle skole. Rollespil har en selvstændig bygning. Det er ligeledes muligt at leje lokaler af forskellig størrelse til private formål.

Alt i alt et fantastisk kulturcenter som det vil være synd at flytte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top