”Altid det modsatte!” – i fremskridtets navn?
KRONIK

Af Kaare Vissing, Fjenneslevvej 8, Brønshøj

De synspunkter og argumenter, som Ole Vestergaard fremførte i sin kronik, ”Nej til flytning af Kulturhuset”, den 22. januar, finder jeg så fremragende og relevante, at de bør sættes i et historisk, kulturelt samt lands- og lokalpolitisk perspektiv. Det er en stor mundfuld, men jeg skal gøre det kort med en rød tråd, der binder en række eksempler sammen, som viser, at det ikke er enhver ændring, der er et fremskridt – hvad mange desværre tror, idet de eksempelvis forveksler dynamik med turbulens.

Berømt desangående er det følgende citat, som tilskrives den gode, gamle romer Cajus Petronius, som var embedsmand under kejser Nero (hvis politik da for resten langt fra altid var et gode for hans befolkning): ”Vi arbejdede hårdt. Men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. … vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation med omorganisering, og jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering.” Lad være, at der hersker tvivl om, hvorvidt ordene vitterligt stammer fra Petronius – vise er de i hvert fald! Han begik i øvrigt selvmord i år 66 – måske fremkaldt af andres dumhed.

Westernfilmen ”San Antonio» fra 1945 med Errol Flynn byder på den herlige biperson Sacha Bozic (spillet af den joviale ungarsk-amerikanske skuespiller S. Z. ”Cuddles” Sakall (1883-1955)), der som et refræn igennem filmen fortvivlet udbryder ”Always the Opposite!” Dette udtryk og de følgende politiske initiativer og deres realiserede eller påtænkte tilbagerulninger byder mig at indføre begrebet ”pendul-politik” – i hvert fald kan (alt andet lige) ikke både initiativet og dets tilbagerulning være rigtig.

Landspolitisk: Besparelserne inden for Skattevæsenet for snart tyve år siden, som åbnede et eldorado for skatteunddragere. Centraliseringerne og Udflytningen af statslige virksomheder. Skolereformen af 2013/14. Fusionen af det danske og det svenske postvæsen. Lokalpolitisk: Oprettelsen af Brønshøj Museum i 1988 og – efter at en masse gamle ildsjæle havde afleveret arkivalier og andre effekter dertil – lukningen i 2010.

Opførelsen af tre smukke skoler, Brønshøj (1923), Korsager (1948) og Voldparken (1952-57), hvoraf man de seneste år har lukket den sidstnævnte (tegnet af den berømte arkitekt Kay Fisker (1893-1965)). De børn, som bor i det nærtliggende ejendomskompleks Voldparken (1945, Kay Fisker) har man så ”sikret” en længere vej til enten Korsager Skole eller Brønshøj Skole. Og man har dertil ”påklistret” disse to skoler betonklodser (øjebæer) og fjernet den smukke, grønne boldbane ved Brønshøj Skole.

Som et komisk kuriosum kan det nævnes, at Brønshøj-Husum Lokaludvalg for cirka ti år siden bevilgede 10.000 kr. til en farverig hinkerude i Brønshøj Skolegård – moderne børn må åbenbart ikke være kreative ved selv at tegne en med kridt. Og den dyre hinkerude er i dag en saga blot.

Hvad de to her nævnte lokale tiltag og den nu påtænkte flytning af kulturhuset angår, må man uvægerligt ønske, at Københavns Kommune og Lokaludvalget fremover har færre penge at gøre ondt med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top