Det sker i kirken uge 4
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Filmaften i Tingbjerg Kirke
Tirsdag den 28. januar, kl. 18.30 afholder Tingberg Kirke filmaften, og der vises filmen om den canadiske kvinde Maudie, handicappet, outsider og skrøbelig. Hun tager styr på sit eget liv, flytter og begynder at male med kæmpe succes. Filmen er baseret på en sand historie. Mens der vises film er der mulighed for at hygge sig med kaffe/te.

Fællessang med højskolesange
Kyndelmisse nærmer sig, og i den anledning er der en række vintersange, som fortjener at blive sunget. Erling Elmark Rasmussen sørger for programmet den første time, mens sangene efter kaffepausen kan vælges frit. Alle sangglade er velkomne til fællessang i Bellahøj Kirke torsdag den 30. januar, kl. 19. Det er gratis at deltage.

Drop-in rytmikgudstjeneste for de mindste
Man er velkommen til at afprøve om den musikalske legestue i Bellahøj Kirke er noget for ens barn, når musikpædagog Anette Riis sammen med børne- og familiepræsten Asser Skude holder rytmik-gudstjeneste søndag den 26. januar, kl. 10.30. Efter gudstjenesten er der tid til, at de voksne kan hygge med kaffe eller te, mens børnene leger sammen. Gudstjenesten er tilrettelagt for børn i 0-6 års alderen. Men alle er velkomne. Man behøver ikke tilmelde sig.

Fredagscafé om bryggeren Carl Jacobsen
Ved Fredagscafeén den 24. januar, kl.14 i Bellahøj Kirke Kom kan man høre fortsættelsen af historien om bryggerfamilien Jacobsen, hvo man nu er nået til sønnen og fortsættelsen af den fantastiske historie. Mange mener af sønnen gjorde det endnu bedre end faderen. Ikke bare med ølbrygning, men også som kunstkender og kunstsamler. Cand. mag. i historie, Louise Lautsen fortæller om brygger Carl Jakobsen og hans person samt hans betydning for kunst og kultur i København. Foredraget er gratis.

Fra flygtningelejr til Haslev
I Bellahøj Kirke kan man møde Bishnu Adhikari og hans familie, som kom til Danmark som FN-kvoteflygtninge i 2009. Det sker lørdag den 25. januar, kl. 19, hvor man kan høre dem fortælle om livet i flygtningelejren og om integrationen i Danmark. De vil også optræde med deres smukke nepalesiske dans, efter deres fortælling. Bishnu og hans familie flygtede fra deres hjem i Bhutan, og i 17 år boede de i en nepalesisk flygtningelejr, hvor otte mennesker delte en bambushytte på 24 kvadratmeter uden elektricitet. Inden Bishnu fortæller, er der gudstjeneste ved Asser Skude kl. 16 og derefter middag til 60 kr. Tilmelding til middagen på 24621930.

Skumrings-gudstjeneste i Brønshøj
Søndag den 26. januar kl. 17 er der skumringsgudstjeneste i Brønshøj Kirke. De medvirkende fra weekendens korworkshop vil blandt andre værker opføre Faurés Cantique de Jean Racine, og sognepræst Peter Nejsum vil prædike over gudstjenestens musik. Øvrige medvirkende er organisterne Bente Kiil Toftegaard og Martin Seier.

Morgenandagt m.m.
Det er fællesskab, andagt og sang i Husum Kirke torsdag den 23. januar, kl. 9. Der rundes af med kaffe, morgenbrød og en hyggelig snak. Denne torsdag ved sognepræst Bettina Birk Jensen.

Kirkebio i Husumvold Kirke
Torsdag den 23. januar, kl. 18.30 vises filmen ”Dommerens valg” i Husumvold Kirke. Filmen er fra 2018 og handler om Fiona Maye, der er en meget dygtig og fremtrædende dommer ved den britiske High Court, hvor hun behandler sager i familieretten. Hendes faglige succes har dog en høj pris på hjemmefronten. Aftenen begynder med en kort andagt i kirken. Sognepræst Stig Boel lægger op til filmen, og efter filmen vil der være lejlighed til at diskutere det, der gjorde indtryk. Fri entré.

Ord & Musik i Husumvold Kirke
Søndag den 26. januar, kl. 16 opfører Svend Hvidtfelt Nielsen, sammen med sangeren Tobias Fensløv, sit værk over Inger Christensens bog Alfabet; Alfabet I og II for orgel og reciterende stemme. Og oversætter Boguslawa Sochanska fortæller om sin oversættelse af Inger Christensens værk til polsk – en oversættelse, som hun i 2019 har modtaget en fornem oversætterpris for. Ord & Musik er et samarbejde mellem Husumvold og Husum Kirke. Der er fri entré og et glas vin efter koncerten.

Gudstjenester uge 4:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Lørdag 25/1, kl. 16:
Bellahøjmesse
v/ Asser Skude
Søndag 26/1, kl. 10.30: Drop-in
rytmikgudstjeneste
v/ Anette Riis
og Asser Skude

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 26/1, kl. 10:
Højmesse v/ Mia Lund Rao
Søndag 26/1, kl. 17:
Skumringsgudstjeneste
v/ Peter Nejsum

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 26/1, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Bettina Birk Jensen
Torsdag 30/1, kl. 17:
Gud & Gaffel
v/ Iben Hornshøj Sørensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 26/1, kl. 10:
Højmesse v/ Stig Boel

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 26/1, kl. 11.30: Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 26/1, kl. 10.30: Højmesse
v/ Katrine Blinkenberg

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 26/1, kl. 11:
Højmesse
Søndag 26/1, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 26/1, kl. 10:
Højmesse
v/Morten Miland Samuelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top