Det sker i kirken uge 2
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet.

Anja Steensig gæster Tingbjerg
Tirsdag den 14. januar er der kl. 17 kirkemiddag, kl. 18 gudstjeneste ved Mette Basbøll og kl. 19 holder tidligere studievært Anja Steensig et foredrag, hvor hun fortæller om en rejse fra mørket til lyset, og om den kærlighedsgave der viste sig på den anden side af en dyb krise. Fortællingen om at turde vælge kærligheden og turde stå ved sig selv med alt det man rummer. Alle er velkomne og tilmelding senest den 10. januar til spisning sker hos kirketjeneren.

Café Sammen
Fredag den 10. januar, kl. 10-12 starter Husum Kirkes Café Sammen igen om fredagen i det nye år. Her kan man komme forbi til en kop kaffe, lidt brød, en snak, et kortspil eller dagens avis. Alle er velkommen.

Tal dansk café
Tal dansk-caféen i Husum Kirke flytter mødedagen til mandag, hvor man fremover kan øve dansk i samtale med andre. Næste gang mandag den 13. januar, kl. 14-15.30. Nogle har boet i Danmark i kort tid og andre har boet her hele livet. Alle er velkomne.

Fællessang i Husum Kirke
Der er fællessang i ANX’et i Husum Kirke, næste gang tirsdag den 14. januar, kl. 10-12. Her er kaffe, te, hygge og en hel masse sang. Ved roret står korleder og organist Kirsten Thorup.

Legestue i Husumvold Kirke
Der er legestue i Husumvold Kirke hver onsdag, kl. 10-12. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe. De glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie. Tilmelding er ikke nødvendig.

Filmaften i Bellahøj Kirke
Torsdag den 9. januar, kl. 19 er der igen filmaften i Bellahøj Kirke, og det bliver med det engelske drama ”The Favourite”, der modtog prisen for årets bedste europæiske film i 2019. Filmen foregår i 1708, hvor den smågale Dronning Anne sad på tronen. Anne hader at reagere og vil meget hellere spise kage, lege med sine kaniner, eller fjolle rundt med sin hemmelige elskerinde, hertuginden Sarah Churchill.

Alle forsøger at manipulere med majestæten. Her kommer den politiske aktive Sarah ind i billedet. Men status quo ændrer sig, da Sarahs unge, yndige og ambitiøse kusine Abigail ankommer til slottet. Snart er en bitter, blodig og fuldstændig skamløs rivalisering de to kvinder imellem sat i spil.
Efter filmen er der snak og snacks, hvor der bliver lejlighed til at diskutere oplevelsen. Der er gratis adgang.

Fredagscafe med storyteller
Fredagscaféen den 10. januar, kl. 14 i Bellahøj Kirke får besøg af Marianne Kabakci som er 69 år, har blåt hår og bor i Husum. Hun elsker at fortælle historier og historierne står simpelthen i kø for at blive fortalt. Denne dag kan man høre hende fortælle om sin egen opvækst og historier fra København. Marianne har været stand-up komiker i sin fritid fra hun var 53 til 67 år. Nu er hun historiefortæller og har sin egen storytellersalon en gang om måneden hjemme hos sig selv. Alle velkomne og der er gratis adgang.

Skumringsgudstjeneste i Brønshøj
Der afholdes skumringsgudstjeneste søndag den 12. januar, kl. 17 i Brønshøj Kirke med fokus på stilhed og eftertænksomhed, hvor musik og ord skaber en stemningsfuld ramme. Medvirkende er sognepræst Iben Palle Hansen og organist Martin Seier.

Dorthe Brundin fortæller om hjerneskade
Det vendte op og ned på tilværelsen, da Dorthe Brundin i 1998 blev ramt af den første af i alt fem hjerneblødninger. Tirsdag den 14. januar, kl. 19.30 besøger hun Brønshøj Sognehus, hvor hun vil fortælle om at leve med en hjerneskade og om, hvad der sker, når livet vender 180 grader. Der er gratis adgang.

Brønshøj Spiser Sammen
Onsdag den 15. januar, kl. 18.30 er der igen Brønshøj Spiser Sammen i Brønshøj Sognehus. Alle tager en ret med – hjemmelavet eller købt – til den fælles buffet. Prik naboen eller en god ven på skulderen, så endnu flere kan deltage i dette unikke fællesskab. Drikkevarer kan købes.

Gudstjenester uge 2:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 12/1, kl. 10.30:
Bellahøjmesse
v/ Peter Møller Jensen

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 12/1, kl. 10:
Højmesse v/ Mia Lund Rao
Søndag 12/1, kl. 17:
Skumringsgudstjeneste ’
v/ Iben Palle Hansen

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 12/1, kl. 10.30:
Højmesse v/ Frederik Damm

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 12/1, kl. 10:
Højmesse v/ Stig Boel

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Tirsdag 14/1, kl. 18:
Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 12/1, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Katrine Blinkenberg

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 12/1, kl. 11:
Højmesse
Søndag 12/1, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 12/1, kl. 10:
Højmesse
v/Morten Miland Samuelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top