Udvidet åbningstid i Hoppeloppen
Åbningstiden bliver udvidet i bydelens nye legestue i løbet af julen og nytåret, så man kan slippe sine små lopper løs i hele juleferien.

Der er blevet taget godt i mod Kulturhuset Pilegårdens nye selvbetjente legestue Hoppeloppen, som åbnede i november. Her har bydelens børnefamilier hver weekend kl. 9-16 kunne lukke sig ind med sundhedskortet og udfordre ungerne med kreative balancebaner, som børnene selv har været med til at bygge. Med støtte fra Nordea har Kulturhuset Pilegården indkøbt en masse redskaber og madrasser ind til et tumlerum for bydelens 1-5-årige og deres forældre.

I anlednings af jul og nytår er åbningstiden blevet udvidet, så der med undtagelse af helligdagene er åbent alle dage til og med 5. januar i tidsrummet kl. 9-16 (kun lukket 24.- 26. dec. og 31. dec.-1. jan.). En oplagt destination for alle de små, der skal have brændt lidt krudt af på lidt løb, leg og balance i løbet af juleferien.

Det er helt gratis at bruge Hoppeloppen. Man finder en vejledning i, hvordan man bruger Hoppeloppen på pilegaarden.kk.dk eller på Facebook, hvor Hoppeloppen har sin egen gruppe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top