”Dronningen” kommer til Bellahøj Kirke
På torsdag den 12. december, kl. 19 slutter Bellahøj Kirke filmaftenerne i 2019 med den danske film ”Dronningen” med Trine Dyrholm i hovedrollen. Filmen handler om Anne, der på overfladen lever det perfekte liv med en stor karriere og et lykkeligt ægteskab med manden Peter og deres to døtre. Det hele ændrer sig dog drastisk, […]

På torsdag den 12. december, kl. 19 slutter Bellahøj Kirke filmaftenerne i 2019 med den danske film ”Dronningen” med Trine Dyrholm i hovedrollen.
Filmen handler om Anne, der på overfladen lever det perfekte liv med en stor karriere og et lykkeligt ægteskab med manden Peter og deres to døtre. Det hele ændrer sig dog drastisk, da Anne indleder en affære med sin 17-årige stedsøn Gustav, og langsomt bliver viklet ind i et spind af løgne og bedrag. Der er lagt op til en stærk fortælling om begærets pris og løgnens magt.
Trine Dyrholm er nomineret til den europæiske filmpris for bedste kvindelige hovedrolle, og filmen er også indstillet som årets danske kandidat til en Oscar for bedste internationale film. ”Dronningen” er også tildelt Nordisk Råds Filmpris 2019.
Efter filmen er der snak og snacks, hvor kirken byder på et glas vin og lidt mundgodt til at skylle oplevelsen ned med. Der er gratis adgang til både film og afterparty.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top