Det sker i kirken uge 48
Advent-i-Husum-Kirke.jpg
Adventskransen i Husum Kirke. Foto: Mette Lilly Nielsen
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Fællessang med julesange
På torsdag den 28. november, kl. 19 er der mulighed for at varme stemmerne op med julesange i Bellahøj Kirke. Så er man klar, når grantræerne tændes rundt omkring på byens torve og pladser. Undervejs fortæller Erling Elmark Rasmussen bl.a. om de markante begivenheder, der i tidens løb har fundet sted netop den 28. november. Efter kaffepausen kan man selv vælge hvad man gerne vil synge, og det plejer at blive til mange sange. Det koster ikke noget at få stemmen smurt, men hvis man vil have en kop kaffe undervejs, må man slippe tyve kroner.

Andagt, sang og morgenbrød
I Husum Kirke er der andagt og fællessang, kaffe og morgenbrød hver torsdag, næste gang den 28. november, kl. 9. Kirkens præster leder på skift morgenandagten. Denne uge ved sognepræst Bettina Birk Jensen. Alle er velkomne.

Aftensang i Husum Kirke
Tirsdag den 3. december, kl.19 kan man synge adventstiden ind i Husum Kirke til stemningsfuld aftensang, hvor smuk musik, salmer og læsninger fylder kirkerummet. Aftensangen er ved sognepræst Frederik Teglberg Damm.

Onsdagstræf
På Husum Kirkes Onsdagstræf onsdag den 4. december, kl. 14adventshygges med juleknas og en smuk minikoncert med Husum Kirkes Motetkor og Frank Jarlsfelt. Sognepræst Iben Hornshøj Sørensen er også med. Det er gratis og uden tilmelding.

Ser frem mod jul
Sognepræst Bettina Birk Jensen sætter sammen med børnene kikkerten for øjet torsdag den 28. november, kl. 17 i Husum Kirke og ser frem mod advent og jul til månedens Gud & Gaffel. Gud & Gaffel er gudstjeneste i børnehøjde. Børnekorleder Christina Schimmell Rindorf medvirker til gudstjenesten – og bagefter er der fællesspisning. Det er gratis, uden tilmelding, og alle er velkommen.

Legestue i Husumvold Kirke
Husumvold Kirkes Legestue holder juleafslutning onsdag den 4. december, kl. 10-12 og siger på gensyn den 8. januar 2020. Børn og voksne mødes til hygge, sang og en masse leg i Husumvold Kirkes legestue. Gerd og Birte sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe, og glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie.

Menighedsplejens julefrokostf
Brønshøj Sogns Menighedspleje gør hver dag igennem året en stor indsats for kirkelivet. Blandt andet gennem de kendte og velbesøgte tirsdagsarrangementer. Tirsdag den 3. december, kl. 13 siger menighedsplejen glædelig jul og tak for i år ved at stå for den traditionelle julefrokost. Billetter kan købes på kirkekontoret.

Brønshøj Spiser Sammen – igen
Onsdag den 4. december, kl. 18.30 slår Brønshøj Sognehus for tredje gang dørene op til Brønshøj Spiser Sammen. Tag en ret – hjemmelavet eller købt – med til den fælles buffet og få et socialt samvær ved bordene. Drikkevarer kan købes. Prik eventuelt din nabo eller en god ven på skulderen og tag vedkommende med.

1. søndag i advent
På søndag den 1. december er det 1. søndag i advent, og mange markerer dagen ved at tænde det første lys i adventskransen. De fire søndage inden jul kaldes for advent, og med 1. søndag i advent starter det nye kirkeår. Selve ordet advent kommer fra det latinske ord adventus, som betyder komme – og det der kommer, er Jesus fødsel.
Som det er tilfældet med juletræet kommer også adventskransen fra Tyskland og blev populær i Danmark i første halvdel af 1900-tallet. Oprindeligt var båndene på kransen violette, men i dag er det mest almindeligt at bruge røde bånd. Den violette farve kom fra katolikkerne i Tyskland, hvor det var den kirkelige bodsfarve.

Gudstjenester uge 48:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 1/12, kl. 10.30:
Bellahøjmesse
v/ Peter Møller Jensen

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 1/12, kl. 10:
Højmesse
v/ Iben Palle Hansen

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Torsdag 28/11, kl. 17:
Gud & Gaffel
v/ Bettina Birk Jensen
Søndag 1/12, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Iben Hornshøj Sørensen
Søndag 1/12, kl. 15:
FDF gudstjeneste
v/ Bettina Birk Jensen

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 1/12, kl. 16:
Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll
Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Torsdag 28/11, kl. 18:
Forventningsgudstjeneste med spisning
v/ Stig Boel
Søndag 1/12, kl. 10:
Højmesse
v/ Line Bjørn Hansen

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 1/12, kl. 10.30:
Familiegudstjeneste
v/ Katrine Blinkenberg

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 1/12, kl. 11:
Højmesse
Søndag 1/12, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 1/12, kl. 10:
Højmesse
v/ Morten Miland Samuelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top