Det sker i kirken uge 46
Blue-Rain-Orchestra-og-Pernille-Wolder-2.jpg
Blue Rain Orchestra og Pernille Wolder. Foto: presse
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Jazzdag i Kapernaumskirken
På søndag den 17. november er der jazzdag i Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45. Om formiddagen kl. 11 gælder det jazz gudstjeneste med Mads Vinding, bas, Peter Brenøe Lange, flygel og kirkens kor. Om eftermiddagen, kl. 15, kommer det 16-mands store big band, Blue Rain Orchestra under ledelse af Niels Gerhardt og med sangerinden Pernille Wolder. De spiller bl.a. Niels Gerhardts udgave af Dejlig er jorden samt kendte værker af Duke Ellington. Koncerten er gratis og bagefter inviterer kirken på en lille forfriskning.

Dansk kirke i udlandet
Tingbjerg Kirke indbyder tirsdag den 19. november, kl. 17 til kirkemiddag, kl. 18 til gudstjeneste ved Mette Bøll og kl. 19 til foredrag om Danske Sømands- og Udlandskirker. Sognepræst Jesper Engholm fortæller om sit arbejde i Sydney, Australien. Et spændende og mangfoldigt møde med mennesker på den anden side af kloden. Alle er velkomne, tilmelding til spisning hos kirketjeneren senest den 15. november.

Mads Brüggers nye dokumentar i Bellahøj Kirke
Månedens filmaften i Bellahøj Kirke afholdes torsdag den 14. november, kl. 19. Det er dokumentarfilmen ”Cold Case Hammarskjöld” fra 2019 af Mads Brügger, der også selv er den centrale figur i filmen. FNs generalsekretær Dag Hammarskjöld døde i 1961 ved en mystisk flyulykke, og omstændighederne omkring ulykken er fortsat uklare. ”Cold Case Hammarskjöld” gemmer på flere kontroversielle afsløringer, filmen har været vist i mere end 50 lande, og er blandt de tre nominerede film til LUX-prisen, der er Europa-Parlamentets hædersbevisning til årets bedste europæiske film. Efter filmen lægges op til en snak om oplevelsen, og kirken byder på snacks og et glas vin, øl eller vand. Der er gratis adgang.

Kirkebio i Husumvold
Torsdag den 14. november, kl. 19 vises filmen ”Kapernaum” fra 2018 i Husumvold Kirke. Zain er en 12-årig dreng, som kæmper for at overleve i det moderne Beirut i Libanon. Familien er illegalt i landet, og børnene må derfor kæmpe som gadehandlere og bybude og alle andre jobs nederst på ranglisten for overhovedet at overleve. ”Et mirakel af en fortælling”, skrev en anmelder og gav 6 stjerner. Sognepræst Stig Boel lægger op til filmen, og bagefter vil der være lejlighed til at diskutere det, der gjorde indtryk. Fri entré.

Morgen- og aftensang
Husum Kirke indbyder torsdag den 14. november, kl. 9 til morgenandagt, fællessang, kaffe og morgenbrød. I denne uge ved sognepræst Frederik Teglberg Damm. Alle er velkomne. Næste tirsdag, den 19. november, kl. 19 er der aftensang og tid til ro og eftertænksomhed ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen.

Fredagscafé om islam
I Bellahøj Kirkes fredagscafé fredag den 15. november, kl. 14 vil Iben Thranholm holde foredrag og give sit bud på debatten om islam. – Mange peger på alt det, som er galt og få på, hvad der er rigtigt. Negativitet og vrede er udbredt. Det signalerer, at vi er i underskud. Er det fordi vi har tabt troen på Gud og som følge deraf også på os selv? Skaber vi selv et tomrum med al den megen kritik, som islam blot fylder ud, lyder det i oplægget.
Foredraget er gratis.

Koncert med Bjarke Mogensen
Bjarke Mortensen er kendt verden over sit virtuose spil på sin accordeon. Lørdag den 16. november, kl. 15 giver han koncert i Brønshøj Kirke. På programmet står værker af Scarlatti, Lohse, Piazzolla og Koppel. Der er gratis adgang.

Arvo Pärt i Brønshøj Kirke
Der er fokus på den estiske komponist Arvo Pärt, når der søndag den 17. november, kl. 17 er skumringsgudstjeneste i Brønshøj Kirke. Medvirkende er Iben Palle Hansen, sognepræst, Bente Kiil Toftegaard, organist, Laura Kuhlmann, sopran, og Kjeld Steffensen, cello.

Sorggruppe i Brønshøj
Mandag den 18. november, kl. 9-11 begynder et nyt hold i Sorggruppen i Brønshøj Sognehus, hvor man i trygge rammer tilbyder deltagerne at dele tanker og følelser. – Sorgen kan ikke fjernes den vil altid være en del af dig. Men du kan, igennem gruppeforløbet, få en øget forståelse af din egen sorg og opleve at sorgen vil komme til at fylde mindre i din hverdag, siger sognepræst Peter Nejsum. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Kontakt Peter Nejsum på tlf. 30314925.

Gudstjenester uge 46:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 17/11, kl. 10.30:
Bellahøjmesse
v/ Asser Skude

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 17/11, kl. 10:
Højmesse
v/ Karsten Thomsen
Søndag 17/11, kl. 17:
Skumringsgudstjeneste
v/ Iben Palle Hansen

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 17/11, kl. 10.30: Højmesse

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 17/11, kl. 10:
Højmesse v/ Stig Boel

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Tirsdag 19/11, kl. 18:
Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 17/11, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Ib Ehlers Jørgensen

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 17/11, kl. 11:
Højmesse
Søndag 17/11, kl. 17.30:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 17/11, kl. 10:
Højmesse
v/ Morten Miland Samuelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top