Det sker i kirken uge 45
pige.jpg
Grønne pigespejdere. Foto: presse
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Kirkefrokost i Tingbjerg Kirke
Onsdag den 13. november, kl. 12 er der kirkefrokost, kl. 13 gudstjeneste og kl. 14 et spændende foredrag ved Erik Adrian. Foredrag hedder ”Gud bag tremmer” og handler om livet i Vestre fængsel. Tomme kirker og vigende interesse for kirken kender man ikke til her, der er bl.a. venteliste for at deltage i gudstjenesten og studiekredse. Erik Adrian fortæller om en meget anderledes og hverdag ved Københavns fængsler.
Alle er velkomne, tilmelding til spisning hos kirketjeneren senest den 8. november.

Mortensaften – en velduftende tradition i Bellahøj Kirke
Søndag den 10. november er det Mortensaften, og traditionen tro fejres det i Bellahøj Kirke med gudstjeneste og middag. Søndagens Bellahøjmesse flyttes til kl. 16, og den efterfølgende middag byder på andesteg og æblekage. – Det er mange år siden, at vi fejrede helgenfester i Folkekirken, men lige præcis Mortensaften har formået at blive stående i kalenderen – måske fordi historien om den kære Morten, der gemte sig i gåseflokken for ikke at blive valgt til biskop, er så god at vi husker den og gerne krydrer den med en hyggelig middag, siger sognepræst Peter Møller Jensen. Tilmelding til middagen, der koster 60 kr. til kirkekontoret på 38285558.

Børnegudstjeneste med pigespejdere
De grønne pigespejdere i Bellahøj Kirke er med til børnegudstjeneste tirsdag den 12. november, kl. 18, hvor temaet er Gud og hvad man kan bruge Ham til. – De grønne pigespejdere har et kristent fundament. Men selvom man er kristen, kan det være godt en gang i mellem at tænke højt sammen om, hvad det er, der er Gud i ens liv, og hvordan det giver sig til kende i ens liv og hverdag, at man er kristen. Jeg tror, vi kan få en god snak og en god gudstjeneste om Gud og hvad vi skal stille op med Ham, sognepræst siger Johanne Haastrup, som deltager i gudstjenesten.

Caféer i Husum Kirke
Onsdag den 6. november, kl. 10-12 byder Husum Kirke velkommen i CAFÉ SAMMEN. Her er der mulighed for fællesskab og samtale med andre. Man kan bl.a. spille kortspil, læse avisen, drikke en kop kaffe og spise en friskbagt bolle eller arbejde med sit kreative projekt. Deltagelse er gratis. Samme dag kl. 12.30-14 afholdes Tal dansk-Café / Speak Danish Café, hvor man kan øve sig i dansk i samtale med andre.

Andagt, sang og brød
I Husum Kirke er der andagt og fællessang, kaffe og morgenbrød om torsdagen kl. 9. Kirkens præster leder på skift morgenandagten. Denne uge ved sognepræst Bettina Birk Jensen. Alle er velkomne.

Fællessang
Der er fællessang i ANX’et i Husum Kirke tirsdag den 12. november, kl. 10. Her er kaffe, te, hygge og en hel masse sang. Det er gratis, og ved roret står korleder og organist Kirsten Thorup.

Fredagsmøde i Husumvold
Der afholdes Fredagsmøde og andagt fredag den 8. november, kl. 14 i Husumvold Kirke med fællessange fra Højskolesangbogen. Kirkens info- og kulturmedarbejder, Mette Lilly Nielsen, vælger de første 10 sange, resten vælges af de tilstedeværende. Baryton Lau Frederiksen supplerer sangen, og organist Eva Maria Jensen akkompagnerer på klaveret.

Nyt fællesskab for unge voksne
Husumvold Kirkes nye fællesskab for unge voksne +18 med fælles madlavning og spisning og efterfølgende hygge mødes næste gang mandag den 11. november, kl. 17-20. De unge mødes hver anden mandag i lige uger, og tilmelding sker på sofie.husumvoldkirke@gmail.com senest fredagen forinden.

Gudstjenester uge 45:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 10/11, kl. 16:
Bellahøjmesse
– efterfulgt af middag
v/ Peter Møller Jensen
Tirsdag 12/11, kl. 18:
Børnegudstjeneste
v/ Johanne Haastrup

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 10/11, kl. 10:
Højmesse v/ Peter Nejsum

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 10/11, kl. 10.30: Højmesse

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 10/11, kl. 10:
Højmesse
v/ Line Bjørn Hansen
Tirsdag 12/11, kl. 17:
Line Bjørn Hansen
Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Onsdag 13/11, kl. 13:
Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 10/11, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Ib Ehlers Jørgensen

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 10/11, kl. 11:
Højmesse
Søndag 10/11, kl. 17.30: Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 10/11, kl. 10:
Højmesse
v/Morten Miland Samuelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top