Som tidligere beskrevet i Brønshøj-Husum Avis, vil foreningen gerne have et idékatalog over mulige aktiviteter i de kommende år. Der blev nedsat arbejdsgrupper, som blandt andet skal se på de praktiske udfordringer og økonomien.
– Allerede nu bruges vandtårnet jo til koncerter, og for eksempel afholdes der forskellige jazz-arrangementer, som nyder godt at den helt særlige akustik. Vi har også julekoncert i tårnet den 7. december, fortæller Kirsten Møller fra Foreningen Brønshøj Vandtårn.
Mere end god akustik
Ud over de musik-relaterede forslag var der også mange andre interessegrupper, som gerne ville bruge vandtårnet. Et særligt ungdomsudvalg så eksempelvis gerne, at lokalerne bruges til Urban Dance-arrangementer, Silent Disco (alle deltagere hører musik fra egne høretelefoner – red.), og catwalk i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.
– Vandtårnet er jo en fantastisk bygning, og det er ikke kun akustikken, som kan bruges. Vi fik også forslag om, at den oprindelige vandtank kan fyldes med vand og bruges som en slags svømmebassin, og at ydersiden af væggene bruges til rapelling, siger Kirsten Møller. Det er også oplagt, at der etableres café/restaurant på toppen af den 34 meter høje bygning. På gode dage kan man se hele Storkøbenhavn og sågar den svenske kyst.
Det handler dog ikke kun om at kunne se langt og indtage mad og drikke med en god udsigt. Foreningen vil også gerne have Brønshøjs skoleklasser op i toppen af vandtårnet, så de fx kan udpege og genkende deres egen skole, Brønshøj Torv eller Degnemosen.
Yderligere oplysninger http://www.broenshoejvandtaarn.dk/ Programmet for ”a indtog i det gamle vandtårn” kan ses på https://broenshoej-husumlokaludvalg.kk.dk/2019/11/11/kom-med-til-jul-i-vandtaarnet/
Kære Foreningen Brønshøj Vandtårn
Et jule /vinterønske !
Dejligt med lys på vandtårnet vi glæder os ! Men kan man ikke lade lysene være tændt februar måned ud.
Vi savner lysene i den mørke tid ,når vi går aftentur ved vandtårnet.
Venlig hilsen
Boje Baltzersen
Degnemose Alle 37