Hvepse kendte besøgelsestiden
Hvepse-slog-tophold.jpg
Lucas Petersen hopper i begejstring op på målscorer Aleksandar Lazarevic, mens Jamil Fearrington (nr. 7) og Kevin Bechmann Timm og Casper Löween Jensen (skjult) kommer stormende. Foto: Christian Ove Carlsson.
Vandt 2-1 i Helsingør og tilføjede dermed topholdet dets første nederlag

Aleksandar Lazarevic og Jamil Fearrington leverede fra øverste hylde, og så fulgte de andre hvepse med, da Brønshøj Boldklub besejrede FC Helsingør med 2-1.

806 tilskuere – sæsonrekord – så på Tingbjerg Ground et velspillende Brønshøj-mandskab komme tilbage på mere end omgangshøjde efter tre nederlag i træk.

Det lykkedes Brønshøj at komme ud af starthullerne i en fart. Nicolai Clausen fandt Lazarevic, der resolut sendte bolden i mål til 1-0.

Brønshøj holdt føringen til pausen, skønt begge hold havde et par pæne chancer. I 2. halvleg kom FC Helsingør mere med, og efter et dusin minutter af halvlegen kom udligningen på et fornemt langskud. Efterfølgende pressede Helsingør endnu mere på, men Jamil Fearrington var en overvågen dirigent i Brønshøj-forsvaret, og i målet havde Oliver Korch sat handskerne rigtigt på. Små ti minutter før tid kom sejrsmålet. Igen var Nicolai Clausen oplæggeren og Aleksandar Lazarevic skarpretteren – denne gang med hovedet.

Samlet en god sejr, som ifølge Brønshøj Boldklubs redaktør Christian Haslund giver pæne forhåbninger om at tage alle tre point på lørdag den 22. september kl. 13 i Slagelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top