Det sker i kirken uge 39
JuHøVi.jpg
Professor Jesper Juul, organist Mads Høck og solotrompetist Nikolaj Viltoft. Foto: presse
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Onsdagskoncert i Tingbjerg Kirke
Der indbydes til koncert i Tingbjerg Kirke onsdag den 2. oktober kl. kl. 17. Som noget nyt kommer syv elever fra konservatoriet og holder deres Onsdagskoncert i kirken. Medvirkende er Ventus med Venner, der spiller arrangementer af Mozart,
Nielsen og nordiske folkesange. Ventus vandt 1. prisen og Oskar Rieding prisen, i Oskar Rieding International Chamber Music Competition 2019. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Messing og orgel i Grundtvigs Kirke
Torsdag den 26. september kl. 19.30 spiller basunprofessor Jesper Juul, solotrompetist i Det Kgl. Kapel Nikolaj Viltoft og organist Mads Høck koncert i Grundtvigs Kirke. Få instrumenter har mulighed for at kunne variere sin klang og styrke som netop trompet, basun og orgel. Det kræver sit at spille op til det store Marcussen-orgel. Derfor indledes og afsluttes koncerten på det lille Klop-kammerorgel på gulvet. På programmet er ud over barokmusik af Telemann romantisk musik af Aksel Jørgensen samt mere moderne toner af Carl Nielsen og Joseph Horovitz. Mads Høck har til koncerten skrevet en suite i 5 satser som uropføres. Der er gratis adgang

Fredagsmøde i Husumvold Kirke
I Husumvold Kirke er der andagt og Fredagsmøde den 27. september, kl. 14-16, hvor Morten Pade fortæller om sin mor, komponisten Else Marie Pade (1924-2016) — en elektronisk musikpioner med en historie, der også rummer modstandsbevægelse og internering i Frøslevlejren. Hun fik sit andet gennembrud blandt unge komponister i 00-erne. Fortællingen er en fortsættelse fra fredagsmødet i foråret, hvor Morten nåede til 1950-erne i fortællingen om sin mor. Denne gang supplerer Morten fortællingen med eksempler på Else Marie Pades kompositioner.
Fredagsmøderne i Husumvold Kirke er fællesskab, sang og foredrag. Eftermiddagen begynder med en kort andagt i kirkerummet kl. 14.00 ved sognepræst Stig Boel.

Fællessang
Der er andagt og fællessang, kaffe og morgenbrød hver torsdag, kl. 9 i Husum Kirke. Kirkens præster leder på skift morgenandagten. Denne uge ved sognepræst Bettina Birk Jensen. Alle er velkomne. Tirsdag den 1. oktober, kl. 19 er der aftensang i kirken – med tid til ro og eftertænksomhed.

Gud & Gaffel
Husum Kirke inviterer til Gud & Gaffel torsdag den 26. september, kl. 17 Det er gudstjeneste og fællesspisning særligt for børn – og deres voksne, når sognepræst Bettina Birk Jensen holder gudstjeneste sammen med børnekorleder Christina Schimmell Rindorf. Efter gudstjenesten er der spaghetti med kødsovs, brød og grønt. Børnene kan lege, og de voksne kan få en snak. Det er gratis at spise med, det kræver ingen tilmelding.

Paradisets have i Bellahøj Kirke
Midt inde i kirken står der et træ. I fortællingen om da Gud skabte verden og Adam og Eva, var der nemlig et ganske særligt æbletræ i paradisets have. Og det er netop Adam og Eva og det æbletræ børne- og familiepræst Asser Skude vil fortælle om ved børnegudstjeneste i Bellahøj Kirke på onsdag den 25. september, kl. 17. Deltagerne skal også selv prøve at forme en Adam eller en Eva og bagefter spises aftensmad sammen. Aftensmaden er gratis.

Bistro & Bibelhistorier
Tirsdag den 1. oktober, kl. 17 er der igen Bistro & Bibelhistorier i Brønshøj Kirke. Der startes med en kort børnegudstjeneste i kirken, og bagefter spises mad sammen i Brønshøj Sognehus. Brønshøj Bistro leverer maden – og kirken leverer bibelhistorierne. Medvirkende er sognepræst Peter Nejsum. Børn gratis.

Gudstjenester uge 39:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Torsdag 26/9, kl. 19:
Meditationsgudstjeneste
v/ Peter Møller Jensen
Fredag 27/9, kl. 14:
Ældregudstjeneste
v/ Johanne Haastrup
Lørdag 28/9, kl. 17:
Bellahøjmesse
v/ Asser Skude

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 29/9, kl. 10:
Højmesse v/ Peter Nejsum

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 29/9, kl. 10:
Højmesse
v/ Line Bjørn Hansen

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 29/9, kl. 10.30:
Kirkebrunch og gudstjeneste v/ Mette Basbøll
Husum Kirke
Korsager Allé 14
Torsdag 26/9, kl. 17:
Gud & Gaffel
v/ Bettina Birk Jensen
Søndag 29/9, kl. 10.30: Højmesse
v/ Iben Hornshøj Sørensen

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 29/9, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Ib Ehlers Jørgensen

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 29/9, kl. 11:
Højmesse
Søndag 29/9, kl. 17.30:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 29/9, kl. 10:
Højmesse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top