Den ny ferielov 2020 påvirker allerede nu dine feriepenge og feriedage
BHA.dk-Dataloen.dk_.jpeg

Cheerful office worker with pink luggage and sunglasses ready for vacations.

SPONSORERET INDHOLD: Om præcis ét år træder den ny ferielov i kraft, men den påvirker allerede de feriedage du optjener nu og din sommerferie næste år. Indefrysningsperioden er netop trådt i kraft og derfor guider vi dig her igennem de vigtigste ting, du bør vide om den nye måde vi kommer til at holde ferie på fremover.

Den 1. september 2020 får Danmark ny ferielov. Formålet med den nye lov er at vi fremover kommer til at holde samtidighedsferie. Det betyder, at vi kan afholde ferie på samme tid som vi optjener feriedagene. Vi tjener fortsat 2,08 feriedage på en måned og 25 dage på et år. De 2,08 dage du optjener i eksempelvis september 2020, kan du således afholde med udbetalte feriepenge i oktober.

Men før den ny ferielov kan træde i kraft, er der en overgangsperiode hvor alle lønmodtageres feriepenge bliver indefrosset (25 feriedage) så man undgår, at hver enkelt medarbejder pludselig kan afholde 2 x 25 feriedage samme år, når vi går over til samtidighedsferie. Dét er der ikke mange arbejdspladser og arbejdsgivere der vil kunne klare hverken økonomisk eller praktisk, derfor indefryses dine feriepenge under overgangsperioden.

Lønmodtageres indefrysningsperiode er trådt i kraft
For få dage siden, 1. september i år, gik vi således officielt ind i overgangsperioden og det betød, at de feriepenge du optjener nu og frem mod 31. august 2020 bliver indefrosset og fungerer som en opsparing hos den nye fond: Lønmodtagernes Feriemidler. De indbetalte penge fungerer som en slags pension og du får derfor først udbetalt pengene, når du går på pension.
Lyder det indviklet? Der er gode muligheder for at komme på kursus i ny ferielov, hvor eksperter grundigt gennemgår alle aspekter, regler og muligheder i den nye feriemodel.

Hvad er samtidighedsferie?
Den ny ferielov er kendetegnet ved, at vi fremover kommer til at have samtidighedsferie. Med den nuværende ferielov optjener og afholder vi vores ferie forskudt fra hinanden. Altså optjener vi ferie i løbet af ét kalenderår, men må først afholde ferien året efter fra 1. maj. Fra september 2020 vil du derimod kunne holde ferie allerede måneden efter at du har optjent feriedagene. Det betyder også, at nyuddannede ikke længere skal vente op mod 16 måneder, før de kan afholde ferie med løn.

Den nye ferielov kan også blive lidt af en udfordring for lønsystemerne, så er man arbejdsgiver eller regnskabschef, er det en god idé at overveje, om I har det rette digitale lønsystem, der kan løfte opgaven.

Spar på feriedagene hvis du vil på lang sommerferie i 2020
Overgangsperioden og måden vi optjener feriedage på betyder, at vi i år kun når at optjene feriedage i 8 måneder hvilket altså svarer til 16,7 feriedage til afholdelse næste sommer, altså lidt over tre uger. Så hvis du vil på 4 ugers sommerferie – eller afholde 3 ugers sommerferie og én uges efterårsferie, har du i princippet ikke feriedage nok. Derfor er det en god idé at spare på feriedagene allerede nu.
Bliv klogere på ferieloven overgangsperioden her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top