Tegninger og malerier på Husum Bibliotek
klovn-beskåret-1.jpg
Et af Marianne Hansens værker. Foto: Privat.
Husum Bibliotek har i tidsrummet 2. september til 31. oktober en udstilling med Marianne Hansens tegninger og malerier.

Marianne Hansen har tegnet og malet siden efteråret 2006. På et FOF-kursus for klassisk tegning på Frederiksværk Gymnasium stiftede hun bekendtskab med portrættegning, og det er blevet til en del tegnede portrætter af familie og venner efter foto. Disse kurser har også ført hende over akryl og oliemaling, pastelfarver og akvarel. Kort sagt arbejder hun med hele paletten.

Kunstneren siger: – Mine malerier/tegninger er for det meste figurative, det er motivet der taler til mig. Det giver en dejlig ro, at sidde og male/tegne. Det der sker omkring mig, træder lidt i baggrunden. I dag er jeg medlem af Kunstnerklubben2700, som har lokaler i EnergiCenter Voldparken. Der er et dejligt sammenhold og her får jeg ligeledes en stor inspiration fra de andre malere. Medlemskab kan varmt anbefales. / JL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top