Tæt program igen
Efter to kampe i sidste uge, så er det igen blevet tid til to kampe inden for kort tid. Onsdag står den på pokalkamp mod Hvidovre, mens vi lørdag møder B93 i rækken.

Hvidovre bliver nok den største mundfuld, da de befinder sig i 1. division. Men den vigtigste af de to kampe er mod B93 i ligaen.

Efter uafgjort i de tre første kampe, har vi hentet to sejre i træk, og jagter naturligvis den tredje ligasejr i træk.

Det er et sultent B93-hold, der kommer på besøg, da de stadig ikke har vundet i sæsonen. Og selvom de har forsøgt at skifte keeperen ud, så hjalp det ikke i weekendens kamp, hvor de tabte 0-2 hjemme mod Avarta.

Vores spillere er fyldt med selvtillid efter den gode sæsonstart. Så kan det godt være, at der er kritiske ryster over spillet, men så længe vi vinder, så må det svært at brokke sig.

Men vi håber, at rigtig mange af Danmarks smukkeste på Tingbjerg Ground både onsdag kl. 19, hvor vi møder Hvidovre i pokalen og selvfølgelig også på lørdag kl. 15, hvor rækkens bundprop B93. Det skulle jo meget gerne blive til en fest på både banen og tribunen.

Derudover ønsker vi Hvidovres og B93 spillere og supportere velkommen til en forhåbentlig god og velspillet kamp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top