Af centerchef Rikke Sønderriis, Teknik- og Miljøforvaltningen
Lisbeth Marner skrev i et debatindlæg her i avisen, at der er tale om magtfuldkommenhed i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning i forbindelse med sagsbehandlingen af det planlagte byggeri af et spejderhus på vandtårnsgrunden.
Da der på nuværende tidspunkt er tale om en klagesag, som er under behandling i Byggeklageenheden under Nævnenes Hus, kan forvaltningen ikke kommentere sagen – det må vente, til der kommer en afgørelse. Men jeg vil gerne understrege, at Teknik- og Miljøforvaltningen gør alt hvad vi kan for at sikre en fagligt velfunderet sagsbehandling.