Nye tal viser: Vores forbrug hænger sammen med geografien
Geografi.jpg
Vi kender alle nogen, der har lånt penge online, og vi har måske også gjort det selv. Men hvad bruger folk pengene på? Og hvor forskellige er vi egentlig i vores forbrug på tværs af et folk, der, på trods af landets minimale størrelse, er forskellige som Jing og Jang?

Vi hører tit, at vi danskere optager flere lån og bruger flere penge. Men måske sidder du med en tom og nysgerrig fornemmelse, der siger: ’’ Hvad søren bruger vi penge på?’’ Som mennesker har vi automatisk en vis nysgerrig-sans overfor vores medmennesker, og får vi en enkelt god idé med på vejen, så er det vel blot en bonus.

Men én ting, vi hverken kan diskutere eller benægte, er, at danskere optager flere og flere online lån. DR.dk har offentliggjort, at danske forbrugere fik udsted omtrent 358.000 kviklån i 2018 (kviklån er mindre lånebeløb og ligger typisk på omkring 5.000-15.000 kr.).

Dette er ikke kun en mindre stigning, det er en stigning på svimlende 78% i forhold til året før. Men det spørgsmål, der stadig florerer, er, hvad bliver pengene brugt til?

Bliver de brugt til rejser, bolig, ren selvforkælelse eller måske hverdagens forbrug?

Endnu en gang må vi overgive os til de stereotyper, der er lagt ned over det danske land, for faktisk er der forskel på, hvad jyder og københavnere bruger deres lånte penge på.

Informationerne i denne artikel kommer fra en undersøgelse, som TV2 Lorry har omtalt.

Hvad smider jyderne penge efter?
20% af alle lån i Jylland går til udgifter til biler. Jyderne køber altså ikke kun biler, de bruger også flere penge på diverse udgifter til bilen end københavnerne gør. Lige efter udgifter til bilen finder vi lån til almindeligt forbrug, hvilket dækker over dagligvareindkøb, diverse regninger og andre småudgifter, som kan opstå.

Men faktisk er det også muligt at dele jyderne op – for der er stor forskel på, om du kommer fra Sønderjylland eller Vestjylland. Især når det kommer til køb af mad.

I forhold til resten af landet spiser Sønderjyderne nemlig 56% flere rundstykker, 24% flere pomfritter og 18% mere kål, hvorimod de i Vestjylland kværner hele 64% flere tarteletter sammenlignet med resten af landet – 29% flere cornflakes og 24% mere sylte.

Nedenfor kan du se, hvordan resten af Jylland er fordelt på deres madvaner og forbrug:
• Østjylland: 17% flere rødbeder, 15% mere selleri og 12% flere havregryn.
• Nordjylland: 43% flere hotdogs. Til aftensmad bliver der drukket 16% mere mælk og spist 9% flere kartofler.

Hvor lægger københavnerne deres penge?
Drager vi mere øst på mod hovedstaden, så ser toppen helt anderledes ud. Her finder vi nemlig langt fra udgifter til bilen på prioriteringslisten – tværtimod. Når københavnerne låner penge, så låner de oftest penge til rejser. I 2018 optog 15% af alle i Københavnerområdet et lån, hvor pengene skulle bruges på at rejse.

På andenpladsen finder vi renovering. 12% af Københavnerne angav dette som deres årsag til at optage et lån.

Når det kommer til brugen af penge, så adskiller Københavnerne sig på mange måde – især når det kommer til madforbrug. Her bliver der nemlig spist 122% mere sushi, 54% mere skyr og drukket 87% flere bobler. Vi behøver vel ikke at sige, at dette hænger ret godt sammen med resten af Danmarks indtryk af Københavnernes forbrug, gør vi?

I resten af Danmark ser forbruget sådan her ud:
• Nordsjælland: Der bliver drukket 37% mere vin, spist 14% flere sild og drukket 26% mere juice til morgenmad.
• Resten af Sjælland: 41% mere flæsk og 29% mere koldskål bliver spist.
• Fyn: Fynboerne mæsker sig i pølse, for her bliver der spist 57% mere medister, 47% mere blodpølse og 11% mere leverpostej.

Faktisk viser tal, at Københavnerne i gennemsnit bruger 300 kroner mere på mad om måneden end jyderne.

Men hvorfor er der denne forskel på tværs af landsdelene? Spåkuglen kan ikke giver os ét svar, men det handler formentlig om folks behov i de forskellige dele af landet. I København er der f.eks. sjældent hverken plads eller brug for en bil, og derfor vil der typisk ikke være udgifter af denne art for særlig mange storbybeboere. Og fødevarernes tilgængelighed spiller absolut også en rolle i sidste ende!

Men nu ved du, hvad din nabo og meddansker låner penge til, så næste gang du ser skiltet med ’’Lån penge’’, så tænk over, om du lever op til denne statistik, eller om du er unik, når det kommer til at låne penge online – og bruge dem!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top