Husum er startet med tre sejre
Vandt først over FC Udfordringen og derefter HB

Husum Boldklub fortsætter med at dominere i Københavnsserien. Først blev det 3-1 over FC Udfordringen i Husumparken og derefter 2-0 ude over HB i Fælledparken. Husum har nu maksimumpoint ni efter tre kampe. FC Græsrødderne har samme antal point for lige så kampe, men indtager førstepladsen på grund af bedre målscore.

Mikkel Bo Eriksen er tilbage i Husum, og han har stadig vendt støvlerne rigtigt. Han stod for to mål mod Udfordringen og et enkelt mod HB. Mikkel Howalt scorede mod Udfordringen, og Mathias Frydensbjerg sørgede for en scoring mod HB. I den sidstnævnte kamp havde Husum udfordringer med at have alle 11 mand på banen samtidigt, men det gik da endda.

Fredag aften kl. 18.30 kommer Hvidovre IFs andethold på besøg i Husumparken.
JL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top