Det sker i kirken uge 32
Andagt, sang og morgenmad På torsdag den 8. august, kl. 9 indbyder Husum Kirke til andagt og fællessang, kaffe og morgenbrød, og alle er velkomne. Denne torsdag ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen. Café Sammen og Tal dansk-café Onsdag den 14. august, kl. 10-12 byder Husum Kirke velkommen i CAFÉ SAMMEN. Her er der mulighed for […]

Andagt, sang og morgenmad
På torsdag den 8. august, kl. 9 indbyder Husum Kirke til andagt og fællessang, kaffe og morgenbrød, og alle er velkomne. Denne torsdag ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen.

Café Sammen og Tal dansk-café
Onsdag den 14. august, kl. 10-12 byder Husum Kirke velkommen i CAFÉ SAMMEN. Her er der mulighed for fællesskab og samtale med andre. Det foregår i kirkens anneks og det er gratis.
Samme dag kl. 12.30-14 er der Tal dansk-Café / Speak Danish Café, hvor man kan øve sig i dansk i samtale med andre. Nogle af deltagerne har boet i Danmark i kort tid og andre har boet her hele livet. Alle er velkomne.

Fredagsmødet i Husumvold Kirke
Det handler om Kirke & Kunst på Fredagsmødet den 9. august, kl. 14-16 i Husumvold Kirke– KUNSTEN TALER. I kirkerummet præsenterer kunstner Meik Brüsch udvalgte værker – suppleret af cellist Ida Riegels, der spiller stykker særligt valgt til værkerne og anledningen. Eftermiddagen begynder med en kort andagt i kirkerummet. Husum og Husumvold Kirker har valgt at rette fokus mod kirke og kunst i det aktuelle kirkeblad, og dette støttes op af arrangementer i begge kirker. Meik og Ida vender tilbage til endnu et Fredagsmøde om Kirke & Kunst den 23. august i Husumvold Kirke. Her er der mulighed for at komme længere bag om Meik Brüsch og Ida Riegels virke. I perioden mellem de to fredagsmøder vil Meik Brüsch’s værker være udstillet i Husumvold Kirkes mødesal. 

Cellist Ida Riegels. Foto: presse

Grønland og dets natur i Tingbjerg Kirke
Onsdag den 14. august er der i Tingbjerg Kirke kl. 12 kirkefrokost og kl. 13 gudstjeneste ved Line B. Hansen, sognepræst ved Husumvold Kirke og herefter et spændende lysbilledforedrag ved Jørgen Agergaard. Han har tidligere arbejdet for Nykredit i Grønland, og i den forbindelse besøgt alle større byer og bygder i landet. Han fortæller om forholdene i Grønland, sine oplevelser, bl.a. om renoveringen af Poul Egedes hus fra 1751.
Det er gratis at komme til gudstjeneste og rejseforedraget, men tilmelding til kirketjeneren senest den 12. august for bestilling af mad.

Spaghetti i Husumvold
Der er spaghettigudstjeneste i Husumvold Kirke tirsdag den 13. august, kl. 17. Det er en gudstjeneste på børnenes præmisser for børnefamilier, bedsteforældre og andre interesserede. Under gudstjenesten synger børnekorleder Christina Schimmell Rindorf sammen med børnene. Efter gudstjenesten er der fællesspisning, hvor menuen er spaghetti med kødsovs. Det er gratis og uden tilmelding.

Sommerkoncert i Grundtvigs Kirke
Torsdag den 8. august, kl. 19.30 spiller Giampaolo di Rosa sommerkoncert på Grundtvigs Kirkes to fornemme Marcussen-orgler. Koncerten begynder på det gamle orgel fra 1940 med italiensk barokmusik af Pedro de San Lorenzo. På det store orgel kommer så Bachs legendariske Passacaglia og efter musik af Schumann og Langlais slutter koncerten af med improvisation. Efter musikken er man velkommen til at nyde et glas og hilse på solisten. Koncerten støttes af Oticon-Fonden og Augustinus Fonden. Der er gratis adgang.

Gudstjenester
Bellahøj Kirke

Frederikssundsvej 125
Søndag 11/8, kl. 10.30: Bellahøjmesse v/ Louise Miskow

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 11/8, kl. 10: Højmesse v/ Mia Lund Rao

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 11/8, kl. 10.30: Højmesse v/ Iben Hornshøj Sørensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 11/8, kl. 10: Højmesse v/ Line Bjørn Hansen
Tirsdag 13/8, kl. 17: Spaghettigudstjeneste v/ Line Bjørn Hansen

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Onsdag 14/8, kl. 13: Gudstjeneste v/ Line Bjørn Hansen

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 11/8, kl. 10.30: Højmesse v/ Ib Ehlers Jørgensen

Sankt Antoni Kirke (Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 11/8, kl. 11: Højmesse
Søndag 11/8, kl. 17.30: Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 11/8, kl. 10: Højmesse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top