Københavns grønne bydel
Jeg har en drøm. Vi borgere i Brønshøj, Husum og Tingbjerg skaber et grønt foreningsfællesskab, der har til formål at nedbringe bydelens CO2-forbrug så meget, at vi bliver den mest grønne og bæredygtige bydel i Danmark. Der er så meget godt vi kan gøre. Vi kan motivere til en daglig mere bæredygtig adfærd, vi kan […]

Jeg har en drøm. Vi borgere i Brønshøj, Husum og Tingbjerg skaber et grønt foreningsfællesskab, der har til formål at nedbringe bydelens CO2-forbrug så meget, at vi bliver den mest grønne og bæredygtige bydel i Danmark. Der er så meget godt vi kan gøre. Vi kan motivere til en daglig mere bæredygtig adfærd, vi kan formidle viden om klimaudviklingens virkning på jordens fremtid og det der skal til for at nedbringe CO2 i bydelen. Vi kan samle plastik og cigaretskodder. Vi kan samle 3 generationer i fælles indsats og skabe et kreativt samarbejde. F.eks lave en klimafestival på Brønshøj Torv. Vi kan også lave vores egen klimamarch i Utterslev Mose. Mest vigtigt er det vel, at vi motiveres til at ændre vores daglige adfærd så den bliver mere klimavenlig. Og så skal vi vel også finde ud af, hvordan vi hver især kan måle vores CO2 forbrug. Der er rigtig meget godt vi kan gøre for at forbedre livsvilkårene for de næste generationer. Og tænk så, at et fælles samarbejde fremmer livskvaliteten. Vi kunne jo starte med at samle en opstartgruppe. Jeg vil gerne sætte i værk og høre, om der er andre der vil deltage. Så send mig en mail til erikvalgreen@yahoo.dk. —- Hver en dråbe i havet tæller og hvert et cigaretskod i havet dræber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top