Fra Tingbjerg til Festival i Roskilde
Mona_Roskilde.jpg

Mona Ashraf, nyudklækket student fra Tingbjerg. 2. juli på Roskildes FLOKKR-scene på campingområdet. Stories & Rap: UNGE STEMMER FRA BLOKKEN sammen med Bobby Shams, Mund de Carlo og MC Ollie Bobby Shams og Nadeen Aiche i selskab med seje unge. Leverede historier om at være ung og ville skabe forandring i nogle Danmarks mest omdiskuterede adresser; Tingbjerg og Nørrebro. Mund De Carlo, MC OLLIE og Milad Genius Gilani rundede af med Solidarity Style Rap.

Mona Ashraf. Foto: Malou Freja/Mellemfolkeligt Samvirke
For mange unge er første gang på Roskilde Festival lig med en uge med mudder, druk og høj musik. Men en gruppe unge fra Tingbjerg deltog med et andet udgangspunkt

De ville nemlig udfordre fordomme og generaliseringer – på en scene, der føltes meget langt fra Tingbjerg.

De unge er en del af Tingbjerg Ungefællesskab, som sammen med Mellemfolkeligt Samvirke stod for en times underholdning på Roskilde Festivals FLOKKR-scene den 2. juli. Med sig havde de rapperne Bobby Shams, Munde Carlo og MC Ollie, som stod for musikalske indslag i løbet af arrangementet.

Ikke bland-selv-slik
De unge fra Tingbjerg høstede kæmpe bifald, da de hver især holdt tale. Mona Ashraf, som er 19 år og opvokset i Tingbjerg, fortalte, at hun slet ikke havde troet på, at der fandtes fordomme og diskrimination i Danmark, før end hun begyndte på gymnasiet. I hendes klasse gik der flere piger end drenge, og da der skulle danses lanciers til gallafesten, spurgte Mona sin lærer, om hun ikke bare kunne danse sammen med en anden pige – når der nu manglede drenge.

– Det resulterede i en tur på rektors kontor, hvor jeg fik at vide, at det danske demokrati altså ikke er som bland-selv-slik, men at man skal tage alle dele med – inklusiv at danse lanciers med drengene – hvis man vil være en del af samfundet, fortæller Mona.

Fejrede studenterhuen på Roskilde Festival
Alligevel har Mona Ashraf været glad for sin gymnasietid, og hun kunne fejre sin hue sammen med de fremmødte Roskilde-gæster. Hun synes, det er vigtigt, at fordomme bliver udfordret. – Folk kan være bange for at besøge Tingbjerg, fordi de hører meget dårligt. Det forstår jeg godt, for jeg har også været nervøs for at besøge Roskilde Festival – man hører jo så meget. Men jeg er meget glad for at have mødt så mange nye mennesker her. Det er en styrke for samfundet, at vi lærer hinanden bedre at kende, slutter Mona Ashraf, som efter at have afsluttet sin egen optræden, kunne glæde sig til at se den amerikanske rapper Cardi B på Orange Scene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top